E5: Hedebosyning og tatovering


https://soundcloud.com/dorthechakravarty/tekstil-omtanke-e5-hedebosyning-og-tatovering

 

Medvirkende:
Lis Ahrenkiel
Carmen Brockstedt Burer

Lis Ahrenkiel er håndarbejdslærer og har det meste af sit liv været optaget af og arbejdet med håndarbejde, som for hende er langt mere end æstetik. Det er håndværk, teknik og ikke mindst kulturbærende. Hun fortæller om hedebobsyning, schweizerklude, og hvordan broderiet har ændret sig gennem tider og generationer. Elev Carmen Brockstedt Burer viser broderier, hun har lavet, mens hun er på Skals. Det er ikke hedebo, men perlebroderi og mønstre efter inspiration fra både en tatovering og hendes mors kolonihave. (shownotes af Dorthe Chakarvarty)


Noter:
Hedebosyning er en dansk broderitradition, der stammer fra Hedeboegnen, et område mellem København, Køge og Roskilde. Traditionen opstod i 1700-tallet og varede frem til ca. 1850, hvor kvinder i bondesamfundet syede karakteristiske hvide broderier på hvidt hørlærred. De broderede tekstiler blev primært brugt til beklædning og som pynt i bondestuerne. Bønderne spandt selv hørtråd, vævede lærred og blegede stoffet i solen for at opnå et glansfuldt resultat, som adskilte sig fra hørkvaliteterne andre steder.


Hedebosyningen består af seks forskellige hvide broderiteknikker, hvor broderierne ofte blev lavet med hørgarn på hvidt hørlærred. Traditionen blev anerkendt som et af de fineste eksempler på dansk håndværk og har siden midten af 1800-tallet spillet en vigtig rolle i dansk kulturhistorie.


Hedebosyning – 6 hovedteknikker 1770 – 1870
1. Tællesyning, fra år 1700
2. Dragværk (ca. 1790 - ca. 1830)
3. Rudesyning (ca. 1805 - 1840)
4. Hvidsøm (ca. 1826-1840)
5. Baldyring (ca. 1840 - 1855)
6. Udklipshedebo (ca. 1850 - 1870)


Bøger anbefalet af Lis Ahrenkiel.
Danske bondeskjorter – fra ca 1770 til ca 1870, Særke, Bondesyninger på lærred bind 1+2+3 af Gudrun Andresen
Berlingske håndarbejdsbog – 3 bind (1950). Redigeret af Ellen Andersen og Gertie Wandel
Kampen om broderierne i Danmark 1850-1950 af Kirsten Rykind-Eriksen og Esther Grølsted
Hedebo af Hanne Frøsig Dalgaard
Danske folkelige broderier og Folkelige broderiers mønsterark

Mange af bøgerne kan bl.a. findes på: https://tex-antik.dk/opslag-og-undervisning/
 

Online:
Vil du vide mere om Hedebosyning og Scweizerklud kan du blandt andet læse her https://broderihaandbogen.dk
af Lizzi Damgaard og Sandra Wolsgaard.