Nytter det noget?

Tekstiler spiller en stor rolle i vores hverdag – de omgiver os i både hjemmet og på kroppen gennem hele livet. Derfor vedrører tekstilindustriens aftryk i klimaet også os alle sammen. Den tekstile produktion bidrager markant i den globale CO2-udledning, som har en høj pris for vores klima. Problemer som overproduktion, overforbrug og afbrænding af overskudstekstiler har nået uoverskuelige højder og vi ser blandt andet bunkevis af brugt tøj fra Europa ende langs afrikanske kyster eller i Chiles ørkenlandskab.

Så hvad skal der til, spørger vi?
Mens alle venter på at politikerne og tekstilindustrien handler på problemerne, forsøger vi på højskolen at sætte fokus på løsninger til, hvad vi hver især selv kan gøre for at bryde den problematiske spiral, vi på globalt plan er havnet i.

Det har vi blandt andet gjort med seminaret ”Revolution i Klædeskabet – er ny tøjkultur nødvendig?”, hvor vi åbnede dørene til en dag med en række nyttige indsigter og brugbare råd til, hvordan vi kan ændre vores tøjvaner og mindske tøjspild.

Til at give de bedste perspektiver på det inviterede vi Tanja Gotthardsen, Anne Louise Bang og Trine Skødt til at guide publikum gennem faktuelle undersøgelser og pointer. Spørgsmål blev stillet som: ”Er vi herrer i eget tøjforbrug?” og ”Er yndlingstøjet bæredygtigt?”. Vi fik også fornøjelsen at lære en gammel reparationsteknik på dagens workshop.

Vi mødte ord og begreber som tilstrækkelighedsgarderobe, genfortryllelse, datablindhed, standardmål, Doughnut Economics, Planetary Boundaries, kludekiste og stoppeklude.

Et tydeligt budskab på dagen var, at vi skal investere i tøj af høj kvalitet i stedet for kvantitet. Tøj vi kan værdsætte i lang tid, når det gælder især pasform, kvalitet og holdbarhed.

Stor uoverensstemmelse mellem modeindustriens tænkning og forbrugerens behov er nemlig til at få øje på. Mens modeindustrien spytter kollektioner ud 6-12 gange årligt i standardiserede styles og ringe tekstile kvaliteter, viser undersøgelser at pasform, personlig smag og kvaliteten i tøjet er klart de vigtigste parametre for det tøj, folk ofte bruger. Så når tøj smides ud i stor stil, skal årsagen blandt andet findes i skævvridningen mellem industriens overproduktion og forbrugerens behov.

Skal vi bremse overproduktionen, så er forlængelse af tøjets levetid en afgørende faktor. At bruge det tøj vi ejer, at købe second-hand tøj og at reparere er altså nogle af de løsningerne, som ligger lige for, når der peges på en ny tøjkultur, som kan mindske tøjspild. 

Tak til Tanja, Anne Louise og Trine for at give os en bedre indsigt.

Tanja Gotthardsen er kendt for sin forskningsfunderede tilgang og sit vedblivende arbejde for at sikre såvel forbruger- og arbejdstagerrettigheder som den grønne omstilling.

Anne Louise Bang, Docent ph.d., VIA Center for tekstil, design og cirkularitet, er tekstildesigner og forsker i bæredygtighed og design. Hun er optaget af designproces og -metode, materialer, brug, lang levetid og grøn omstilling af tekstil og modeindustrien.

Trine Skødt, Ph.d.-stipendiat på Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering, er uddannet Tekstil- og Beklædningsdesigner samt i Strategisk Design og Entreprenørskab.

Hendes forskningsinteresse ligger i spændingsfeltet mellem beklædning, tekstil, håndarbejde, kulturhistorie og praksis-baseret designforskning, hvilket afspejles med hendes igangværende Ph.d.-projekt: “A Handy Craft: New Perspectives on Historical Clothing and Textile Repair”.

NOTER:
Genbrug er, når et kasseret produkt, materiale eller stof benyttes i samme form og til samme formål, som når det kasseres. Modsat er genanvendelse i forbindelse med tekstiler, når materialer er opkradset eller kemisk omsat til nye fibre.

Doughnut Economics, Kate Raworth
https://www.kateraworth.com/doughnut/

Planetary Boundaries, Katherine Richardson
https://www.planetaryhealthcheck.org/
https://www.stockholmresilience.org/research/planetary-boundaries.html