Værdigrundlag
Skolens navn: skals –højskolen for design og håndarbejde. Højskolebakken 21, 8832 Skals.
Skals’ værdigrundlag:
- På skals tror vi på, at det hele, demokratiske og bevidste menneske udvikles i et samspil imellem hånd og ånd.
Nærmere formål:
Stk. 1: Med glæden ved det gode håndværk i centrum undervises der i tekstile håndværk og design på en sådan måde at
- personligheden udvikles ved den faglige fordybelse
- evnen til at se og få ideer øves
- kvalitet og skønhed tilstræbes
- strukturering af processer prøves
Stk. 2: Det almene indgår som en naturlig del af al undervisning og forstærkes ved debat og temaer, der gør den enkelte i stand til at
- forstå sin nutid ud fra fortiden
- forholde sig kritisk og spørgende til tilværelsen
- aktivt at påvirke værdidebatten og samfundsudviklingen.
Stk. 3: Skolens sociale liv bygger på nærvær, ligeværd og accept uanset baggrund, hvorved
- det globale fællesskab og den medmenneskelige omsorg styrkes
- det personlige engagement forstærkes
- den enkelte udvikler sig til en demokratisk samfundsborger.
Hovedsigte.
Som det fremgår af loven om frie kostskoler (lovbekendtgørelse nr. 1149 af 21. november 2006) skal de frie kostskoler tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
På skals har vi i § 2 i skolens vedtægter i afsnittet: Nærmere formål, beskrevet, hvordan vi på skolen har valgt at leve op til lovens hovedsigte.
Værdigrundlag:
I højskolens formål er der formuleret 4 punkter som vi på skift sætter fokus på i undervisningen, ved forelæsninger og i daglig tale. Formuleringen lyder således:
Med glæden ved det gode håndværk i centrum undervises der i tekstile håndværk og design på en sådan måde at
- personligheden udvikles ved den faglige fordybelse
- evnen til at se og få ideer øves
- kvalitet og skønhed tilstræbes
- strukturering af processer prøves.
Dette betyder at vi i lærergruppen diskuterer og tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at eleverne jævnligt vil komme omkring punktet.
Angående livsoplysning: På skolen er der hver dag morgensamling, hvor mange livsoplysende emner tages op, det kan for eksempel være personlige oplevelser, oplæsning eller oplysning og debat. På skolen afholdes foredrag, der ofte har livsoplysende indhold, desuden vil samvær og samtale i kostskolemiljøet ofte have livsoplysende karakter, hvor værdier og idealer vendes i meningsudveksling med andre.
Folkelig oplysning: Morgensamlinger og foredrag har præg af folkelig oplysning og ofte er det emner der sætter vores eget liv i forhold til det omgivende samfund. Det kan være et møde med foreninger, græsrodsbevægelser eller andre netværk eller foredrag, der belyser livsvilkår her eller andre steder i verden.
Da vi ofte har elever fra forskellige dele af verden, er det helt naturligt for os, at lade emner om andre kulturer indgå i undervisningen.
Demokratisk dannelse: Demokratisk dannelse foregår vel hele tiden, hvor mange mennesker skal leve tæt sammen.
Mere formelt afholder vi på Højskolen skemalagte elev-møder, hvor vi kan tage forskellige forhold op til diskussion/evaluering. Både skolens lærere og elever kan fremsætte punkter til diskussion. På både forårs- og efterårskursus er vores studietur en tilbagevendende begivenhed og vi inddrager eleverne i planlægningen ved de planlagte elevmøder. Målet med at gå på en design- og håndarbejdshøjskole er, for manges vedkommende, en drøm om engang at kunne gøre hobby og interesse til en levevej, derfor besøger vi på studieturene, relevante fagpersoner som kan give eleverne et realistisk billede af håndværk og design som levevej, og være med til at perspektivere håndarbejdet.
Da der altid er en stor del udenlandske elever, ser vi også, og håber, at der foregår en dannelse i kulturmødet, eleverne lever tæt sammen i en periode af deres liv og både i arbejde og fritid opstår venskaber på tværs af kulturer.
Undervisningen generelt:
Målet med undervisningen i skolens tekstile fag er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde, opnår erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem idé, planlægning og udførelse og udvikler færdigheder i at formgive og fremstille ting og tekstiler, der har æstetisk og funktionel værdi. I undervisningen vil vi også, i det omfang det virker naturligt, inddrage samfundsdebatten omkring tekstiler. Det kan være emner som bæredygtighed, køb-og smid væk-kultur og/eller signaler og symboler i vores tøj.
Gennem udfordringer i den tekstile formgivningsproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde og engagement. Herved udvikler eleverne tillid til egen formåen, får troen på sig selv når tingene lykkes og erkender værdien af æstetisk arbejde.
Undervisningen perspektiveres kulturelt og historisk, så eleverne bliver i stand til at vurdere og udvikle håndarbejdet i den kultur de selv er en del af.
Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau og hvad enten eleven er nybegynder eller øvet, skal undervisningen være udfordrende og lærerig.
En helt almindelig hverpå højskolen:
Morgensamling fra 8.30 – 9.00 v/skolens forstander, lærere, elever eller gæster. På alle hverdage samles elever og lærere til ½ times morgensamling. En morgensamling indeholder fællessang ofte med sange fra højskolesangbogen og efterfølgende ”beskeder”. Netop morgensamlingen er et sted hvor alle skolens elever samles og beskeder for dagen kan typisk gives her. Den eller de personer der er ansvarlige for morgensamlingen, i forhold til skoleskemaet, kommer med et indlæg.
Morgensamlingerne understøtter det forpligtende fællesskab og inddrager brede almene perspektiver. Emner for morgensamlingerne kan være knyttet til skolens fag, personlige interesser, kulturelle og historiske emner eller andet der optager os.
Formiddagsinspiration: kl. 9.00 - 10.15
Undervisningen på en højskole kræver at halvdelen af undervisningstimerne er af almen karakter og vi vælger derfor i løbet af dagen at perspektivere håndarbejdet. Oftest er det naturligt at begynde en dag med et emne af almen karakter, -men emnerne fordeles ud over dagen hvis dette er mere hensigtsmæssigt i forhold til dagens indhold. Med håndarbejdet, håndværket og kunsten som omdrejningspunkt perspektiverer vi fagene kulturelt, historisk og samfundsmæssigt. Næsten al håndarbejdsundervisning er fjernet fra skolerne i dag og vores elever har ikke en stor viden om fagene i bagagen, vi ser det derfor som en vigtig og fornem opgave at videregive kulturarven fra de glemte håndværk på en sådan måde at det giver eleverne lyst og vilje til at arbejde med dem, forny dem og videreudvikle dem så de får en naturlig plads i vores nutidige samfund.
Ved formiddagsinspirationen ser vi en mulighed for netop at give eleven et kulturhistorisk eller nutidigt billede af fagene og lade dem fordybe sig i hele den tekstile arbejdsproces.
Nogle af emnerne kan være:
- Gennemgang af tidsperiode med fokus på farver, former ell. håndværk.
- Analyse af gl. håndværksteknikker og omsætte dem til nye nutidige materialer.
- Håndarbejde som opdragelse, -indblik i håndarbejdets historie.
- Mode- og stilanalyse i forhold til beklædningssyning.
- At arbejde med idéudvikling.
- Besøg på museum, kunstudstilling eller andet som kan inspirere til tekstil.
- Se relevant film og efterfølgende diskussion i klassen.
Det kan også være vi i en periode arbejder teoretisk med farvelære og komposition eller materialelære. Fag som alle har håndarbejdet som omdrejningspunkt. Vi tager emner op som er aktuelle f.eks. bæredygtighed og diskuterer, hvordan vi som forbrugere netop ved at vælge bestemte materialer, kan skåne miljøet.
Efterbearbejdning af formiddagsinspiration og undervisning kl. 10.30 – 12.00.
Hver formiddag fortsætter undervisning frem til kl. 12.00. Her vil vi typisk arbejde videre med det teoretiske emne som dagen er startet ud med.
Undervisning kl. 13.00 – 14.00
Her arbejdes videre med dagens emne.
Værkstedstimer om eftermiddagen: kl. 14.15 – 15.15
Pædagogisk tilrettelagt samvær hvor vi ønsker at give eleven mulighed for at være på værkstedet. Tiden på værkstedet kan bruges til at opøve færdigheder og at arbejde mere rutinemæssigt med formiddagens undervisning
Læreren vil i værkstedstimerne være vejleder og hjælpe med igangværende arbejde.
I løbet af opholdet hos os gør vi meget ud af at den enkelte skal finde sit eget udtryk. Ved at arbejde med forskellige fag og lærere præsenteres eleven for forskellige holdninger og muligheder som kan være med til at bevidstgøre eleven om hvilken retning det personlige udtryk skal tage.
Undervisningen varetages på skift af de enkelte lærere og har henholdsvis vævning, strik, beklædning og broderi som indgangsvinkel. Et fag som idéudvikling ligger i begyndelsen af ethvert kursus, da vi mener at idéudvikling er grundstenen i at kunne udtrykke sig personligt og blive bevidst om egen stil og udtryk.
Aftenvagt:
Hver aften, kl. 19.00 – 21.00 alle ugens 7 dage, tilbydes aftenvagt. Aftenvagten varetages på skift af skolens lærere og er et tilbud til den enkelte elev. Aftenvagten kan være en gåtur i det gode vejr, at se en film, at sy, strikke, brodere eller væve på tværs af holdene. Den enkelte lærer giver ofte ved morgensamling besked om, hvad hun/han vil tilbyde.
Ofte kan en aftenvagt også blot være et pusterum for lærer og elev hvor snakken går over te og kaffe. Hver uge tilbyder vi tegning som kan understøtte håndværksfagene.
Skolens mange forskellige kursustilbud:
Skolen har flere forskellige kursustilbud som sigter meget bredt både i forhold til målgruppe og interesser.
- -Langt kursus. Nyt kursus begynder hvert år i januar og i august og det strækker sig over henholdsvis ca. 23 uger i foråret, eller 17 uger i efteråret.
- 9-13-ugers kurser Er en mulighed for både unge og ældre som ønsker at komme på højskole i en kortere periode. Melder man sig til et kortere kursusforløb, så indgår man på det lange kursus og deltager på lige fod med andre elever i morgensamling foredrag, aftenarrangementer, rengøring og ”køkken-tjans”. Hvis mange tilmelder sig denne kursusform, så opretter vi hold som kører selvstændigt i undervisningen og vi kan tilrettelægge undervisningen så eleverne prøver alle fag. Kursisterne følger skolens morgensamling og daglige rytme.
- -1-uges kurser ligger spredt ud over hele året. Skolen tilbyder undervisning i forskellige tekstile emner, foredrag og udflugt. Kurset starter søndag og slutter lørdag.
Kursisterne følger skolens morgensamling og daglige rytme.
- 4 døgns kurser og 4 dages rejsekurser Meget få kurser har kun 4-dages forløb. Det drejer sig f.eks. om rejsekurser som altid starter med 4 håndværksdage på skolen inden afrejse, her forbereder man sig til rejsen og hvad man kan forvente at opleve kulturelt og håndværksmæssigt på rejsen. En anden mulighed er to-generationers kurser som ligger i forår og efterår, og som starter lørdag og slutter onsdag. Kursisterne følger skolens morgensamling og daglige rytme.
- -1 uges sommer- og vinterkurser ligger udenfor skolens lange kurser, dvs. at elever på de længere kurser ikke er begyndt kurset endnu. Der er her mulighed for at tilbyde mange tekstile emner. Kurset starter søndag og slutter lørdag. Disse kurser er særligt tilrettelagte kurser med morgensamling, foredrag, udflugt og undervisning for de tilmeldte.
- Rejsekurser til f.eks. Island, Færøerne og Amsterdam. På disse rejsekurser begynder kurset typisk en mandag med 4 undervisningsdage i håndværksfag og kulturformidling, efterfølgende rejser holdet afsted til det pågældende land med lærer fra højskolen. Opholdet i udlandet er af varierende længde (se hjemmeside).
Hvad laver man på et langt kursus og på 9-13 ugers kursus?:
Generelt om kurset: Et langt kursus strækker sig over 5 mdr. i forårs- eller efterårsmånederne. Kurset er tilrettelagt så eleverne på skift har hovedfagene broderi, beklædning, vævning og bifaget håndstrik. I intro-ugen som ligger i første uge af et kursus, er der også idéudvikling som er grundlag for alle fag. En gang om ugen er der valgfag, -det er som regel fag som kan have tekstilt indhold, men det kan også være; f.eks. keramik eller læder, smykkeformgivning og handskesyning. Vi lytter til hvad der er interesse for i ”tiden” og på holdet, og tilbyder nogle fag vores elever kan vælge imellem.
Vores mål med et højskoleforløb er at sammensætte et forløb, som sigter mod at eleven får grundlæggende færdigheder indenfor fagenes felter, og samtidig har mulighed for at fordybe sig i håndværket. Vi vægter det gode håndværk højt og underviser på en sådan måde, at eleven bliver inddraget i alle stadier af en designproces. Undervisningen retter sig mod alle der har lyst til det gode håndværk og som gerne vil afprøve fagene grundet stor interesse, eller fordi eleven ønsker at søge videre i uddannelsessystemet indenfor skrædderi, tekstilformidleruddannelse eller andre uddannelser hvor det er vigtigt at have godt kendskab til alle de tekstile arbejdsprocesser.
Vi mener det er vigtigt at eleverne bliver undervist i at skabe egne tekstiler, f.eks. væve eller strikke et stykke stof, efterbehandle dem og arbejde med at tænke funktionelt og nutidigt.
Undervejs i hele forløbet vil vi perspektivere håndarbejdet kulturhistorisk for dermed at bevidstgøre den enkelte om vigtigheden af at bevare disse fag for eftertiden.
I forårsperioden hvor der er optag på videregående uddannelser, snakker vi med eleverne om hvilke uddannelser de ønsker at søge ind på. Vi har et godt netværk i både design og håndværksuddannelserne og kan derfor invitere lærere og studievejleder til vores højskole, eller vi kan vælge at tage en bus og besøge uddannelserne når der er åbent hus, typisk i februar måned.
Elever som kommer til højskolen i 9-13 uger indgår i højskolens ”hverdag”, dvs. at de deltager i undervisningen på samme måde som de elever der er på et længere kursus, vi forsøger at planlægge perioderne på en sådan måde at den enkelte kan få lidt af alle 4 hovedfag i løbet af det kortere kursus.
Hvilke fag har man på et højskolekursus?
Hovedfag:
På højskolen undervises i 4 fag. Overordnet kan man kalde dem hovedfag, fordi det er fag som vi synes er vigtige når man skal have viden og kendskab til tekstiler. Fagene er:
- Beklædningssyning hvor den enkelte får lavet grundmønster, syr forskellige prøver på lynlåse, lommer, kraver m.m. og selvfølgelig syr eget tøj. Også materialekendskab fylder en del i dette fag.
- Skals-broderi og broderi og tryk Her arbejdes med broderiet både historisk og nutidigt. Hvordan påbegynder man et broderi, hvad er muligt og hvordan udvælges sting og teknikker? Ved hjælp af små opgaver, guides eleven til at afprøve alverdens sting, og bevidstgøres om hvad det er muligt at brodere eller trykke.
- Vævning hvor den enkelte elev prøver at sætte egen væv op; udregne opskrift, lave trend, opsætte væv og væve eget projekt. Efterfølgende gøres rigtig meget ud af at montere det vævede tekstil så det bliver en helhed.
- Hånd- og maskinstrik hvor eleven får kendskab til alle elementære begreber indenfor strik, udvikler egen opskrift og eksperimenterer med materialer og mønstre så det kommer til at fremstå som en helhed. Maskinstrik tilbydes typisk i en emneuge eller et valgfag i løbet af perioden.
- Komposition, ide-udvikling og portfolio hvor eleverne arbejder med at skabe mønstre og kompositioner, som kan bruges i alle andre fag. I mange uddannelsessammenhænge er portfolien et redskab til at huske ideer, eleverne undervises i at lave egen portfolio så de under hele opholdet kan reflektere over egen læring og evt bruge den, hvis de ønsker optaglese på designuddannelser.
Valgfag:
Hver mandag igennem stort set hele opholdet har vi valgfag. Valgfagene ændrer sig over tid og vi beslutter i samråd med eleverne hvilke fag, de gerne vil have. Hvis vi ser tilbage på de sidste tre år, så er fag som; keramik, ginefremstilling, knipling, handskesyning, perle-art, læder og smykkefremstilling populære fag, som kan tilbydes, hvis eleverne ønsker det. I praksis foregår det sådan at fagene meldes ud i begyndelsen af et ophold, og eleverne kan melde sig på de fag de finder mest interessante.
Emneuger:
2-3 gange på et ophold har vi emneuger, det kan være en periode som ligger op til helligdage og derfor ikke er en hel uge. Her kan vi arrangere emneuger som kan være et fag der strækker sig over 3-5 dage. Vi tager udgangspunkt i hvad der er oppe i tiden, er der et emne som eleverne er særligt optaget af? Det kan være de ønsker mere tid i et af de eksisterende fag, eller ønsker at udfordre faget… f.eks. strikning; her kan det være et ønske at maskinstrikke, eller efter en studietur kan pelssyning måske være spændende at arbejde med. Eleverne er igen meget involveret i den endelige beslutning.
Weekendarrangementer:
I udvalgte weekender kan skolen vælge at tilbyde åbent værksted med faglærerne. Det kan være re-design, maskinbroderi, pelssyning, handskesyning eller andet som eleverne efterspørger. En lørdag og søndag strækker sig som udgangspunkt fra 9.00-15.15 og er et tilbud til den enkelte elev.
Vi har altid en hel del danske og udenlandske elever som ønsker at være på højskolen i weekenderne, disse elever tilgodeser vi med de pædagogisk tilrettelagte weekendarrangementer, hvor vi kan skabe samvær i værkstederne med aktiviteter som eleverne ønsker at deltage i. Emner kan være f.eks. formfixering, pelssyning, re-design, hækling, filt, orkis m.m.
Forelæsninger om kulturhistorie, kunstnere og rejser m.m.
Målet med disse forelæsninger er at give eleverne viden om emner, relaterede til højskolens øvrige fag, f.eks. materialelære og idéudvikling som er omdrejningspunkt i enhver tekstil arbejdsproces. Forelæsningen kan også tage udgangspunkt i en forestående studietur og dermed forberede eleverne til besøg hos udøvende kunstnere, designere eller et museum.
Ligeledes sættes håndarbejdsfaget ind i en samfundsmæssig kontekst, når broderiets kulturhistorie gennemgås. Ikke mindst hvordan man har anvendt håndarbejdet som opdragelse igennem århundreder belyses.
Andre forelæsninger kan have litteratur som omdrejningspunkt, så også folkeeventyr og nordisk mytologi drages ind. Som højskole ser vi også her en mulighed for at fortælle eleverne om Grundtvig, hans tanker og ideer. Højskolen er et dansk fænomen og da vi har mange udenlandske elever, mener vi det er vigtigt at de får baggrundsviden om Grundtvig og højskolen. Forelæsningerne ligger om formiddagen, efter morgensamling, og vi har min. to foredrag hver uge hvortil der er mødepligt.
Siden 2011 har skolen arrangeret offentlige foredrag med kendte kunstnere og designere nogle gange om året. Skolen vil gerne være et omdrejningspunkt for kunst og design og vi har derfor valgt at tilbyde en foredragsrække med spændende og nutidige emner indenfor området. Disse foredrag ligger om aftenen så vi har mulighed for at invitere lokale beboere og gæster til højskolen.
Specialarrangementer i løbet af et højskoleår, for alle højskolens elever:
Særlige uger, f.eks. studieture og ekskursioner:
Undervejs i opholdet arrangeres studieture og ekskursioner som er med til at perspektivere design, tekstil og håndarbejde samfunds- og uddannelsesmæssigt, vi besøger kunstnere, designere, scenografer, m.m. Ligeledes indeholder turene et alment aspekt når vi besøger teatre, museer og andre kulturinstitutioner. Turene er pædagogisk tilrettelagte ture som kan være af en dags varighed, eller flere dage, og kan både være inden- og udenlands.
Studieture i foråret:
Vi begynder opholdet med en ryste-sammen tur, en enkelt dag, ofte til lokal kunstner eller museum. Grundet vintervejret er det som oftest et indendørs arrangement, hvor vi måske laver en sjov ting sammen med en kunstner. Målet er at lære hinanden at kende, og at gøre hverdagen tryg og rar for den enkelte elev.
I april/ maj måned går studieturen ofte sydpå til Berlin, Paris eller andet relevant sted i ca. 4 dage. I samråd med eleverne sammensætter vi en tur hvor vi besøger skoler, museer og enkeltpersoner med tilknytning til kunst- og kulturmiljøet
Opholdet afsluttes med en endagsudflugt til Skagen el. Ebeltoft som byder på flot dansk natur og kultur.
I både forårs- og efterårsperioden indlægger vi flere mindre besøg og udflugter afhængig af aktuelle begivenheder. Vi har f.eks. i Viborg en lang tradition for egnsspil som vi opfordrer eleverne til at se, eller vi arrangerer ture dertil. Vores gæstelærer Henning Pedersen er ivrig forfatter til disse spil og han tager eleverne med på ture til ”Det gamle Viborg” for netop at fortælle om Viborgs historie.
I efteråret:
Ryste sammen tur, en enkelt dag, i første uge. Alle fastansatte lærere og elever tager af sted til f.eks. Aarhus. Målet med turen er at vise den danske kultur indenfor kunst og håndværk.
Studietur: 2 dage i efteråret til København. Vi besøger designere, værksteder, skrædderier, samlinger og museer som inspiration til vores daglige arbejde.
Vi er altid opmærksomme på nye udstillinger, aktiviteter og arrangementer som kan være inspirationskilder for vores elever.
Samværsaktiviteter og den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet:
Kostskolelivet er en væsentlig og vigtig del af et ophold på Skals og vi forventer at både elever og lærere tager aktivt del i dette. Vi forsøger at inddrage eleverne i mange forskellige aktiviteter både dem der er til ren og skær hygge og dem der er af mere praktisk karakter.
Kostskolearbejde som rengøring, køkkentjans m.m.:
Som elev på en højskole er rengøring og køkkenarbejde en del af hverdagen. Hver elev har i samarbejde med 1-2 andre ansvar for rengøring i et lokale eller område af skolen. Vi ser det som en mulighed for at eleverne lærer samarbejde og ansvar og samtidig er med til at gøre skolen til et rart sted at være.
I køkkenet hjælper eleverne på skift med: opvask, ind- og udtagning fra måltider, samt at stille aftensmad frem til alle.
Aftenvagt:
Formålet med kostskoleaktiviteterne er at give faglige, kulturelle eller sociale oplevelser i tiden udenfor undervisningen.
Hver aften er en vagtlærer til stede på skolen fra 19.00-21.00. Læreren kan arrangere en aktivitet som kan være alt fra gåtur, teater eller biografbesøg, og til hjælp med håndarbejdet.
Både lærere og elever kan tage initiativer til forskellige aktiviteter og vi opfordrer til at aktiviteterne bliver så forskellige som muligt, hvilket også kan være med til at styrke det sociale på skolen. Ved elev-møderne kan ønsker om åbne værksteder om aftenen diskuteres. Fra skolens side lægges op til at eleverne tilbydes åbent værksted i et fag eller en aktivitet, de synes er relevant. Åbent værksted kan varetages af husets egne lærere i egne værksteder, hvor vi tilbyder eleverne at arbejde med deres igangværende projekter, men det kan også være personer, der kommer fra lokalområdet og tilbyder tegning, yoga eller andet, under hyggelige former.En gang om måneden har vi ”Elevernes aften”, en aften hvor eleverne står for at arrangere hvad der skal ske, Det er altid en meget hyggelig og spændende aften hvor elever fra mange kulturer skal arbejde sammen om at give de andre elever en oplevelse.
I løbet af året inddrager vi de forskellige højtider som en mulighed for at gøre lidt særligt. Vi har mange udenlandske elever og de lærer hvordan man maler påskeæg, skriver gækkebreve eller henter juletræ i skoven og senere pynter det. Dette giver altid anledning til at eleverne fortæller hinanden om hvordan man lever i andre kulturer og vi ser det som en vigtig pædagogisk aktivitet og et dejligt afbræk i hverdagen. Da vi altid har mange japanske elever, kan vi også en aften lave sushi sammen med alle elever.
På skolen har vi også en anden tradition som ligger langt tilbage, -en årlig udstilling hvor alle elevers arbejder udstilles i skolens lokaler. Udstillingen besøges af knap 2000 mennesker og vi inddrager eleverne i dele af arbejdet og overvejelserne omkring at opbygge en udstilling. Udstillingen laves udelukkende af lærerne hvorimod eleverne har mindre formidlingsopgaver i selve udstillingsdagene; de fortæller gæsterne om deres håndarbejder og hvordan de er kommet frem til resultatet, de guider folk rundt i huset og sørger for at sælge kaffe i vores lille café. Målet er at eleverne får kendskab til hvordan man laver en udstilling og hvordan man kan præsentere sine ting på en flot og indbydende måde. Herudover er vores udstilling også med til at visualisere håndværksfagene så besøgende kan se hvordan man kan sy, væve, strikke og brodere smukke nutidige og funktionelle ting.
En anden rigtig spændene ting som udstillingen også byder på, er et mode-show; de elever som har lyst til at involvere sig i at arbejde med et show, kan deltage. Vi skal bruge elever som vil gå show, nogle der laver kulisser, make-up og hår, og også musikken skal ”spille”. En dejlig, hård og sjov opgave som rigtig mange gerne vil deltage i.
To lørdage i løbet af året, i marts og oktober, indbyder skolens elevforening til inspirationsdage, arrangementer hvor eleverne igen inviteres til at deltage. Der kommer rigtig mange tidligere elever denne dag og det er sjovt for vores nuværende elever at snakke og udveksle erfaringer og minder fra ”gamle dage”. På dagen arrangeres forskellige workshops rundt i huset for at vise de tidligere elever hvordan vi arbejder med håndarbejdet i dag. Vores elever er en del af dette og tilbydes en workshop med en spændende og nutidig aktivitet.
Mentor og vejledning: En af skolens faste lærere er uddannet mentor og vil kunne vejlede den unge i både uddannelsesmæssige og personlige spørgsmål. Skolen har mulighed for at give støtte til unge med særlige behov efter forudgående aftale med UU-vejledere.
Ved kursus-start præsenterer mentor sig selv og der er mulighed for at lave en aftale om samtale hvis den enkelte føler det nødvendigt. Er der tale om en ung med uddannelsesplan, så vil mentor kontakte den enkelte elev.
Det er altid muligt at arrangere et møde mellem mentor og elev inden kursusstart, ofte vil det give den unge en tryghed at møde mentor, og ligeledes giver det mentor mulighed for at tilrettelægge særlige tiltag, i forhold til den unge.
Elevmøder:
I stedet for at have et elevråd har vi valgt at holde elevmøder. Alle lærere, forstander og elever på skolen mødes ca. hver 4. uge hvor vi drøfter skolens hverdag, store som små problemer, -eller glæder, og hvor vi f.eks. beslutter hvilke emneuger der skal tilbydes, hvad vi skal se og besøge på studieturen eller hvordan vi holder fastelavnsfesten. Et åbent og rart forum hvor alle kan blive hørt og hvor den enkelte er medansvarlig for at tingene fungerer. Vi er en forholdsvis lille højskole og vi forventer at alle deltager på møderne.
For udenlandske elever arrangeres inden mødet, en gennemgang af mødets punkter på engelsk.
Uddannelsesvejledning:
Mange af vore elever har ønske om at fortsætte med uddannelse på f.eks. én af designskolerne eller VIA-university college og vi samarbejder med dem om studiebesøg og deltager i deres åbent hus arrangementer når det er muligt. Ved hver kursusstart vurderes, i samråd med eleverne, behovet for uddannelsesvejledning. Vi har elever i alle aldre og ofte er det ganske få elever der har behov for uddannelsesvejledning. Den enkelte er ofte meget bevidst om hvilken uddannelse der søges ind på og vores rolle er derfor ofte en kontakt til pågældende skole for besøg.
Korte kurser .
9-13 ugers kursus:
Generelt om kurset: I efteråret 2010 åbnede vi op for, at elever kan deltage i kurser af forskellig længde. Se altid vores hjemmeside for længden af disse kurser, de kan variere fra 9-13 uger. Eleverne følger ½-års elevernes skema og deltager på lige fod med ½-års eleverne i rengøring, køkkenvagt og tager aktiv del i foredrag og morgensamlinger. Vi tilstræber at eleven får et bredt udbud af alle vores fag. Ved kontakt til kontoret kan man høre hvilke fag der tilbydes i forskellige perioder og i enkelte tilfælde, kan eleven vælge sig ind på interesseområder. Dette er dog afhængigt af hvor mange elever der er på skolen, og vurderes fra år til år.
1 uges vinter og -sommerkurser.
Generelt om kurset: Ankomst søndag kl. 16.00 hvor der er indkvartering, velkomst og præsentation ved forstander og en af skolens fastansatte lærere. På disse kurser er der ikke andre elever til stede på skolen end uge-kursisterne og vi kan derfor tilrettelægge dette kursus uden hensyntagen til andre end de tilmeldte.
Der vil være en særligt tilrettelagt ekskursion med besøg hos kunstnere, museer, udstillinger eller andet relevant i forhold til kursusindhold.
To aftener med foredrag af fagpersoner eller formidlere indenfor kunst og kultur.
En aften arrangeres der markedsaften hvor kursister, lokale kunsthåndværkere og firmaer kan sælge deres ting.
Fælles afslutning fredag aften som blandt andet indbefatter en rundtur i huset til alle værksteder. Kursisterne har i løbet af eftermiddagen arrangeret udstillinger af de ting de har arbejdet med i løbet af ugen, og de fortæller på skift om ugens arbejde og indhold.
Afrejse lørdag morgen efter morgenmad kl. 10.00.
1 uges kursus:
Generelt om kurset: Ankomst søndag kl. 17.00 hvor der er indkvartering, velkomst og præsentation.
Morgensamling foregår sammen med skolens øvrige elever før man går i gang med undervisning, og to formiddage om ugen er der efter morgensamling obligatorisk foredrag for alle. Der vil onsdag være en særligt tilrettelagt ekskursion med besøg hos kunstnere, museer, udstillinger eller andet relevant i forhold til kursusindhold. På denne udflugt deltager kun uge-kursisterne. Fredag holder vi hyggelig afslutning, hvor skolens elever får mulighed for at komme og se hvad uge-kursisterne har lavet i løbet af ugen. Lørdag morgen kl.10.00 efter morgensamling, rejser eleverne hjem igen.
4 døgns kurser for to generationer:
Generelt om kurset: Ankomst lørdag eftermiddag kl. 17.00, hvor der er indkvartering og efterfølgende middag. Undervisningen begynder allerede sent lørdag eftermiddag og strækker sig frem til onsdag eftermiddag kl. 17.00 hvor der er hjemsendelse.
Morgensamling foregår sammen med skolens øvrige elever før man går i gang med undervisningen hver dag.
Kurset for to generationer er et tilbud til mor og barn eller bedstemor og barnebarn. Kurset tilrettelægges over 4 dage og det byder på undervisning, udflugt, foredrag, morgensamlinger og aftenarrangementer. Målet med kurset er at bringe børn og voksne sammen omkring en interesse og en aktivitet. Opgaver løses i fællesskab og børn og voksne er sammen igennem hele kurset.
Rejsekursus:
Generelt om kurset: Som et nyt tiltag, begyndte vi for år tilbage at arrangere rejsekurser til Island. Kurset begynder som regel mandag middag og strækker sig 4 døgn frem, indtil afrejse. Formålet med rejsekurser er at arrangere fagrelevante kurser med både kultur, almendannelse og håndværk. Kursisten forberedes til rejsen med foredrag, det kan være om landet og om kunstnere i landet og/eller hvordan håndværkene udfolder sig i det pågældende land. Efterfølgende rejser alle afsted sammen på en gennemarbejdet tur hvor håndværket og kulturen er i højsædet.
Som nye tiltag har vi tilføjet Færøerne og Amsterdam som rejse-destination da begge disse lande, ligesom Island, har en lang og rig tradition indenfor mange håndværk.