19. - 25. april v/Helene Jensen
TAG RELIEFSTRIK TIL NYE HØJDER
Relief strik er mønstre lavet med ret og vrangmasker som giver en 3-dimensionel overflade. Kontrasten mellem ret og vrangmasker giver den 3-dimnesionale overflade.
Men relief i overfladen kan forstærkes ved at arbejde med andre kontraster.
Det kan være mellem tykt og tyndt garn, forskellige farver, blankt og mat garn, og størrelser på de strikkede områder.
På kurset skal vi arbejde med et ret/vrangmønster, vi skal eksperimentere med forskellige kontraster og arbejde med en metode til at udvikle nye reliefmønstre.
Der blive talt om farver, garners kvaliteter og konstruktioner samt designproces
Det hele med det formål at skabe nye kombinationer, som vi ikke havde forudset.
Medbring: Garnrester, bredt udvalg af pinde, stoppenål, ternet papir, tuscher eller farveblyanter, saks, maler tape 20 mm
Alle kan deltage begynder som øvede.
Der udleveres kompendium.
Helene Jensen er uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding og har gennem mange år arbejdet med strik fra maskinstrikket kunst til udvikling af håndstrikkede trøjer. Se mere på @helenejensenknit
Kursusnr. 17-2-26
Startdato: | 19. april 2026 |
Slutdato: | 25. april 2026 |
Kursustype: | Kort kursus |
Fag: | Håndstrik |
Underviser(e): | Helene Jensen |