30. juni - 4. juli v/Birthe Helbo Mortensen & Dorthe Landberg Stephansen
Drømmer du om at kunne fremstille fine kniplinger?
Bliver du fascineret når du ser hurtige hænder flytte kniplepinde på et kniplebræt?
Elsker du at fordybe dig i håndarbejdets verden?
Dette kursus i knipling er for dig som ønsker at lære at kniple de fine, gamle kniplinger fra Tønder-egnen.
Du behøver ikke at have kniplet før, da vi på kurset starter med et helt enkelt mønster, hvor du får fornemmelsen for den tynde tråd og lærer at kniple efter en arbejdstegning. I løbet af ugen bygger vi flere teknikker på, og når du afslutter kurset, er du godt i gang med at kniple en knipling, som du kan færdiggøre derhjemme. Kniplingen kan efterfølgende syes i en bluse, et hovedpudebetræk eller lignende.
Hvis du har erfaring med at kniple, og nu ønsker at komme i gang med at kniple Tønderkniplinger, er du også velkommen på kurset. Kontakt os, så vi kan aftale, hvordan vi bedst tilrettelægger et forløb der passer til dig.
Hvis du er mere nysgerrig på knipling kan du følge Birthes Instagram: The_lacemaker_classic.
Kursus 27-4-25
Startdato: | 30. juni 2025 |
Slutdato: | 4. juli 2025 |
Kursustype: | Kort kursus |
Fag: | Knipling |
Underviser(e): | Birthe Helbo Mortensen |