14. - 20. april v/Marianne T. Pedersen
HVF syning
5 moduler á 1 uge over 2 år. Man får grundlæggende håndværksmæssige kvalifikationer i mønsterkonstruktion, tilretning og syteknikker. Der arbejdes med stadieprøver, analyser af orginale arbejder, basisviden i et mønsters opbygning, skrædderteknikker, finish og presseteknik.
De 5 moduler er:
Skjortebluse 1
Skjortebluse 2
Kjole
Nederdel/bukser
Klassisk jakke
Der anvendes kompendium til forståelse og uddybning af konstruktion, tilskæring og syteknikker. Der arbejdes med mode, pasform og design/komposition. Vi søger at bevare, beskrive og videreudvikle mønsterkonstruktion og syteknikker - vores kulturarv.
Det er muligt at starte hvor som helst i HVF serierne.
Klassisk jakke
Den klassiske jakke er udgangspunktet for denne uge. Der arbejdes med jakkekonstruktion i 1/4 str. Herefter arbejdes jakkekonstruktionen efter personlige mål.
Jakkemønster syes i prøvestof, med fælles gennemgang af tiltetning, rørlighed og pasform.
Der arbejdes med modeludvikling af sjalskrave og foer. I de grundlæggende syteknikker indgår kuppelærme, indlægsmatriale samt presseteknik. Der arbejdes i stadieprøver og analyse af originale jakkemodeller.
Kursus nr. 16-3 2024
Startdato: | 14. april 2024 |
Slutdato: | 20. april 2024 |
Kursustype: | |
Fag: | Syning HVF syning |
Underviser(e): | Marianne T. Pedersen |
