Helene Julius

Født: 2000
Elev på SKALS: efteråret 2022 / foråret 2023

Uddannelser:
Designskolen Kolding 2023-26

Hvordan kan vi med tekstile teknikker forholde os til de ressourcer, der allerede er i denne verden?
Vi etablerer nye processer og metoder til at tænke bæredygtighed ind i måden at arbejde med genbrugsmaterialer. Der arbejdes med de to teknikker smocksyning og applikation.

”Jeg har rod i Skals - højskolen for design og håndarbejde, hvorfra vejen gik videre til Designskolen Kolding, hvor jeg nu er igang med at tage min bachelorafgang som tekstildesigner.

Min praksis drives af teknisk nysgerrighed og en vedvarende lyst til at udforske materialers fulde potentiale - både æstetisk og bæredygtigt.

Mit arbejde kredser om samspillet mellem struktur, materiale og taktilitet, og om hvordan tekstil skaber en tilknytning baseret på fysisk og sanselig erfaring. Jeg er optaget af skønhed som noget der holder - ikke bare visuelt, men som noget kroppen husker og vender tilbage til. Det er denne friktion mellem det æstetiske og det holdbare der driver mig til at skubbe materialer og teknikker til deres yderpunkter.

Strikkeværkstedet er det sted jeg føler mig mest hjemme - det er her jeg fordyber mig, eksperimenterer frit og finder de udtryk og fortællinger jeg drages til.”

@hjerta.design
Følg med her hvordan Helene løser opgaven.