Tips

Er det bæredygtigt at tilegne sig nyt tøj i garderoben, hvad enten det er nyt eller genbrug?

Overforbrug eller fejlkøb er per definition ikke bæredygtigt. Hvem har ikke prøvet at shoppe tøj uden at prøve det? Enten et impulsivt køb på nettet eller et scoop af to kjoler til en pris på udsalgsstativerne! Disse typer af køb ender ofte bagerst i skabet - og i tekstilaffald – enten fordi det ikke passer i snittet, materialet hurtigt bliver kedeligt eller måske alligevel ikke lige er stilen!

Selvfølgelig opstår der stadig behov for nyt tøj til garderoben – enten fordi vores stil eller krop ændrer sig i takt med f.eks. jobskifte eller alderen, tøjet bliver slidt, eller af helt andre årsager. I stedet for fejlkøb kan vi med lidt omtanke ændre på egen tøjkultur. Før du køber nyt, kan du således overveje:

  • Passer det ind i min garderobe?
  • Passer det til min krop?
  • Er det et impulsivt køb?
  • Skal det partout være nyt?
  • Kan jeg finde det brugt?
  • Er det god kvalitet (som holder længe)?
  • Kan det repareres?
  • Kan jeg lide det tekstile materiale på min krop?
  • Får du oplysninger om tøjet i mærkningen?
  • Hvis det er billigt – hvorfor så mon?

Den korte vej til bæredygtig garderobe er: god pasform, lang levetid, mindre tøjvask (lufttørring), gode materialer og at reparere – hvis egne erfaringer ikke rækker, så spørg en du kender eller opsøg en skrædder, som kan hjælpe uden at tømme dit budget.


INSPIRATION
https://www.instagram.com/p/DBxFq10qGu5/
https://www.instagram.com/p/DBxEir_KUZq/


Hvis du er til secondhandtøj, så er her lidt tips, hvor ovenstående tjekliste stadig er gældende. For secondhandkøb er ikke bæredygtigt i sig selv. Men det er med til at forlænge levetiden. God fornøjelse.


TIPS TIL GENBRUG
Når du køber secondhand tøj, er du med til at genbruge tøj, der ellers kunne være endt som affald. Det hjælper med at reducere mængden af tekstilaffald, der ellers ville ende på lossepladsen og dermed indgå i statistikken for tøjspild. Så secondhand-shopping er et grønt valg.


BRUG TID
Er formålet at finde genbrug i stedet for nyt, er det en god idé at lade det tage den tid, som det ofte kan kræve. Hvad er du på udkig efter? Det er jagten værd, hvis du finder netop det, som du drømmer om. Når det er billigt, er det nemt at blive fristet af impulsive køb, som måske netop ikke mangler i garderoben. Derfor kan det være en fordel at planlægge, hvad der skal findes.


PRØV GERNE TØJET
Når du shopper genbrug, er det en god idé at prøve tøjet, inden du køber det. Ellers bliver det inaktivt i dit klædeskab. Er pasformen god til dig? Det kan netop være pasformen, som er årsag til, at den er kasseret af den første ejer.


GENNEMGÅ TØJET FOR FEJL
Er lynlås intakt eller mangler en knap og er syningerne gode? Vær kritisk præcis som hvis det var nyt og dyrt.


UNDERSØG TØJET
Er der pletter eller huller, som du ikke ønsker eller kan gøre noget ved? Er det en kvalitet, som du kan lide at have på?


TIP TIL GENBRUGSTØJ DER LUGTER
Du kan hænge dit tøj udendørs, når det blæser, så vinden kan blæse lugten ud af tøjet. Efterfølgende vasker du dit tøj i en vaskemaskine for at fjerne lugten helt. Et tip: Har du ikke mulighed for at hænge dit tøj op udendørs, kan du lægge tøjet i en spand koldt vand med 2 deciliter bagepulver. Tjek om tøjet tåler bagepulver på et skjult sted på tøjet. Vask derefter efter vaskeanvisningen.


SECONDHAND TØJ SKAL BEHANDLES LIGE SÅ GODT SOM NYT
Selvom du har fundet din nye yndlingskjole til 80 kr. i secondhand-shop, bør den behandles med samme respekt som en ny til 800 kr. Det handler om at passe på det tøj, vi køber eller allerede har i klædeskabet. Det betragtes til at være mest bæredygtigt.


TÆNK PÅ MILJØET
Køber du secondhand-tøj af høj kvalitet og i din pasform vil dit tøj ofte have en tendens til at leve længe i dit klædeskab.

 

Link der underbygger ovenstående kan studeres her