Skolens historie
Skals - højskolen for design og håndarbejde drives i den tidligere Skals Højskole, der blev oprettet i 1868. Højskolen begyndte i Skals by på en lille ejendom. I 1914 gik man i gang med at bygge den nuværende bygning. Indtil 1959 fungerede bygningen som højskole, højskole/håndværkerskole og håndværkerskolen. Gunnild Gaardsdal købte skolen og startede en privatejet håndarbejdsskole
d. 2. november 1959 og var forstander indtil 1993.
Gunnild Gaardsdals egen fortælling om Skals Håndarbejdsskole til vores jubilæumsbog 2009:
”I min ungdom havde jeg forskellige pladser indenfor husholdning, og kort efter krigen blev jeg køkkenchef for Vojens Ungdomsskole. I min Vojenstid havde jeg 5 måneder fri til at tage på Engelsholm Højskole, og det var en uforglemmelig tid. Da jeg kom tilbage til Vojens, var jeg med til at starte en spejdertrop, og det var sammen med livet på skolen med til at give mig lyst til at gå ind i et undervisningsarbejde.
At det blev håndarbejdet, jeg ville uddanne mig indenfor, skyldtes blandt andet, at jeg på ungdomsskolen erfarede, at eleverne var meget flittige med deres broderi, men at det udelukkende var kopiering af færdigudarbejdede mønstre. Da eleverne samtidig ville lave det samme, oplevede jeg, at der på det samme hold kunne være omkring 50 ens puder. Jeg mente, at eleverne skulle videre og selv tegne og udforme deres ting.
Jeg vidste, at hvis jeg skulle være med til at tilføje håndarbejdet denne fornyelse, måtte jeg lære at tegne, og derfor søgte jeg i 1950 optagelse på ”Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder” i København. Tiden i København var på alle måder en virkelig stor oplevelse, men undervisningen var dyr, og min opsparede kapital var ikke så stor, og jeg turde ikke bruge alt, hvad jeg ejede. Jeg følte derfor, at det var nødvendigt at melde mig ud af skolen efter 2 år, men forstanderen, Orla Juel Nielsen, anede vist, hvorfor jeg stoppede. Kort efter skrev han, at han havde skaffet mig gratis ophold på Kunsthåndværkerskolen i Stockholm og Den Kvindelige Industriskole i Oslo. Tillige kunne jeg få gratis ophold på skolernes elevhjem. Disse ophold var helt utroligt lærerige og samtidig en stor gave.
Da jeg kom hjem, var jeg nogle år kursuslærerinde, det vil sige, at jeg underviste på håndarbejdskurser rundt omkring i skoler, forsamlingshuse og endda i private hjem. Fra begyndelsen var broderiartiklerne i to kufferter på cyklens bagagebærer. Timelønnen var 9 kr., og de blev sparet op og senere brugt til udbetaling af Skals Håndarbejdsskole.
Om sommeren var det ikke muligt at lave håndarbejdskurser, og da arbejdede jeg i nogle år som ”altmulig-kvinde” på Ask Højskole. Forstanderparret Ovesen havde lige overtaget en lukket og meget forsømt højskole og ville lave efterskole der. Det var meget spændende at være med til. Inden jeg rejste til København, havde jeg sammen med forstander Winthers, tidligere lærerfolk på Engelsholm Højskole, været med til at genrejse Køng Højskole på samme måde. Begge dele var erfaringer, der senere kom mig til gode.
Senere blev jeg ansat som håndarbejdslærerinde på Vejle Husholdningsskole. Jeg havde aldrig fået så stor en løn og arbejdet så lidt. Jeg manglede udfordringer og begyndte at tumle med tanken om at lave min egen skole – og gerne en slags højskole. Og så pludselig en dag ringede mine forældre og fortalte, at Skals Højskole var annonceret til salg i Jyllands-Posten. Det var Skals Håndværker- og Borgerforening, der ejede skolen, og de stillede den til salg for gælden – 36.000 kr. – og en udbetaling på 15.000 kr. Betingelsen for denne meget billige pris var, at bygningerne skulle drives videre som skole.
Dette var min chance, og jeg blev bakket fuldt op af min familie. Min opsparing blev brugt til udbetalingen og den 13. marts 1959 overtog jeg skolen. Den var meget nedslidt og forsømt, og det næste halve år reparerede og malede jeg inde og ude og forberedte undervisningen. Min familie kom og også mange venner fra de skoler, hvor jeg havde arbejdet. Alle hjalp til, og nogle kom endda med ting f.eks. en væv. Også gamle elever mødte op og hjalp mig. Befolkningen i Skals var mere skeptiske. De så med forundring på en ret ung pige, der arbejdede med praktiske gøremål. De var vant til, at oppe på Højskolebakken var der nogle ærværdige herrer, der ikke gav sig af med praktiske sysler. En ældre kvinde fortalte mig direkte, at folk sagde, at jeg ikke måtte være rigtig klog, hvis jeg troede, at jeg kunne får dét til at gå, som så mange dygtige mænd havde givet op overfor.
Men vi arbejdede videre. Til den første vinter lånte jeg senge, borde og stole til værelserne fra studentercenteret på Hald Hovedgård, da de ikke havde elever om vinteren. Det lod sig gøre fordi min søster var køkkenchef der. Gamle skoleborde og bænke blev repareret, og senere er der blevet lavet borde og stole magen til. Min far lavede til hver elev en stol efter en gammel model og lavede så at sige alle borde og stole til værelserne. Han var gammel landmand og havde kun et drivhus som værksted. Det eneste, der blev købt var et klaver. Jeg vidste, at jeg ikke kunne synge, men morgensang og anden sang skulle der være på skolen.
Noget af det værste, jeg vidste, var avisomtale, men min tidligere forstander på Ask Højskole sagde, at det var nødvendigt. Anders Giversen fra Skals fik ”Landsbladet” til at skrive en artikel. Denne artikel skaffede på forunderlig vis 32 elever, og skolen var fuld. Én kom endda helt fra Norge, så nu var det ikke en egnsskole mere.”
Skals - højskolen for design og håndarbejde er i dag tilknyttet FFD (Foreningen af folkehøjskoler i Danmark)
