LØRDAGSHOLD FOR BØRN

Håndarbejde for børn fra 9 år og opefter

Kom og vær med til nogle dejlige dage, hvor vi hygger og laver forskellige håndarbejder.

Vi mødes i Bakkehuset på Skals Højskole i dejlige omgivelser, og har det sjovt mens vi lærer at strikke, hækle, lave læder, spinde men håndten, sy på maskine, sy i hånden, brodere og meget mere. 

Du lærer rigtig mange grundteknikker til de forskellige former for håndarbejder/håndværk. 

Det kunne være, at du havde lyst til at strikke håndvarmere, hækle en flot kant derpå og lære at hækle en fin blomst. I læder kunne du lave en fin æske, en lille pung, et penalhus eller en hurricane lampe med læderstrop. Du kunne brodere et fint motiv på en pude og sy den sammen på symaskine. Sy en brødserviet, lave en fin lille taske i skind, folde en fin æske i papir, sy en nederdel, en sommerhat eller et forklæde til dig selv, lave en lille rygsæk i genbrugsmateriale, sy en dækkeserviet, lave en fin nøglerings kvast i skind, og meget mere.....

Jeg har mange prøver med, som du kan lade dig inspirere af, når du skal lave dine egne ting.

Vi mødes ca. en gang om måneden kl. 9.00 - 13.00, og der er indlagt en lille pause, hvor vi får saft, boller og lign. 

Håber vi ses

Mvh Hanne Holtzmann  

 

Tilmelding

Send en mail til: lyngsoe@skals.nu