En temauge med bæredygtighed og tekstiler
Skals højskole sætter fokus på, hvordan vi kan drage omsorg for vores tekstiler i stedet for at kassere dem.
Vi tror på det smukkes kraft. Derfor vil vi på højskolen styrke tekstil bæredygtighed gennem omtanke og genbrug, baseret på vores dybe forankring i det tekstile håndværk.
Vi udbyder 6 workshops (workshop 3 er udgået) med hver sin løsning på omtanke. Du kan vælge to 2-dages workshops fordelt på ugen. Prioriter alle 6 workshops under bemærkninger på tilmeldingsblanketten.
……………………………………………………
WORKSHOP 2:
AMY LYNGAA
Et reparations- katalog
Med tekstil omtanke som omdrejningspunkt skal vi i to dage arbejde med at reparere, dekorere og forstærke dit tøj og dine tekstiler, så de igen kan bruges og måske endda forbedres. Huller lappes så de enten er dekorative eller usynlige, pletter ”fjernes” med broderi eller trykteknikker og tekstiler forstærkes, så du undgår hullerne - inden de viser sig. I de to dage vil jeg komme omkring alle teknikker som er uundværlige i dit ”reparations-katalog”, og krydre med løsninger så dine reparationer passer til netop dig og det du ønsker at signalere; enten den usynlige og klassiske eller den sjove og udtryksfulde reparation.
Se de øvrige workshops du kan vælge imellem her:
Workshop 1
Workshop 4
Workshop 5
Workshop 6
Workshop 7
Startdato: | 9. februar 2025 |
Slutdato: | 15. februar 2025 |
Kursustype: | Kort kursus |
Fag: | Re-design/upcycling Tekstil Omtanke Bæredygtighed |
Underviser(e): | Amy Lyngaa |