Lokaler og værksteder

I Skals har vi mange fagspecifikke værksteder rundt på hele skolen og vi gør meget ud af at de er indbydende, hyggelige, lyse og arbejdsvenlige. Vi bor i en gammel højskole og derfor kan det være svært at indrette lokalerne så de bliver 100% optimale, MEN vi forsøger at have bedste maskiner, gode borde, alle relevante redskaber og lyssætningen i orden. Charmen i rummene får vi forærende i de gamle lokaler og hvis vi hjælpes ad med at holde orden, rydde op og gøre rent så lover vi, at der er trivsel og mulighed for at sy, brodere, væve og strikke i én uendelighed…

Værelser:

Når du er elev på Skals Højskole så bor du på et hyggeligt værelse, med fælles badeværelse på gangen. Værelserne er alle meget forskellige i størrelse og antal senge, men ønsker du at bo med en anden elev, så skriver du det på tilmeldingen og vi finder en roomie til dig. Ønsker du eneværelse er det også en mulighed, mod et ekstra beløb pr. måned.