januar
februar
marts
04 Vævning
08 Læder
april
maj
juni


Klik i kalenderen for kursusbeskrivelse
Tilmeldingsblanket findes under hvert kursus

Se fagopdelt kursusbeskrivelse til højre >


2018
02 Vinterkursus
Smykker, vævning, broderi, syning,
strik og indfarvning, broderi


Vinterkursus i Skals er som en ferie, hvor du bliver fyldt med inspiration og ro. Med dygtige lærere og andre elever fordyber du dig i teknikker samtidig med, at du udvikler dig selv og dit håndværk.

Vælg mellem et af følgende fag: Smykker v/Kirsten Bak, vævning v/ Winnie Poulsen, broderi v/Tine Wessel, syning v/Marianne Pedersen, strik og indfarvning v/Dorthe M.L. Jensen, broderi v/Amy Lyngaa.

Udover undervisningen vil der være foredrag, marked og en spændende afslutningsudstilling, hvor vi kigger på hinandens arbejder. Vi tager på udflugt og besøger relevante værksteder og udstillinger.
Se nærmere under hvert enkelt fag.

02-1 Sølvsmykker vinterkursus 02

07. - 13. januar v/Kirsten Bak
Lær at lave smykker ved brug af traditionelle guldsmedeteknikker.
Tag et kursus, hvor du lærer de grundlæggende teknikker inden for smykkefremstilling og guldsmedefaget, f.eks. at save, file, lodde, hamre og forme metal til smukke smykker.
På kurset arbejder vi hovedsageligt med sølv evt. kombineret med andre materialer.Der kræves ingen særlige forudsætninger. Materialer købes hos underviseren,
Kirsten Bak er uddannet som smykkedesigner på en tysk skole for
ædelsten- og smykkedesign og arbejder som selvstændig guldsmed.
www.baksfair.dk Kursus nr. 02-1-18

Tilmeld dig her


til toppen


02-2 Vævning vinterkursus 02

07. - 13. januar v/Winnie Poulsen
Vævninger, der suger vand - det kan være til håndklæder, viskestykker, karklude eller, eller…
For at få et stof til at kunne suge vand, og, ikke mindst, blive tørt igen hurtigt, må man både overveje materialerne og vævebindingerne. Hør suger op til 50 % vand uden at føles vådt, og bomuld kan hjælpe til at give stoffet struktur og dermed mere luftighed, så det bliver de grundlæggende materialer.
Vævebindinger bliver i falsk dobbeltvæv, ikke-almindelige vaffelbindinger og andet med struktur.
Tag yndlingsredskaber og skrivesager med, og gerne små spredere.
Kursus nr. 02-2-18

Tilmeld dig her


til toppen

02-3 Broderi vinterkursus 02

07. - 13. januar v/Tine Wessel
Sy broderier og montér dem i ramme.
På dette kursus broderer vi billeder og monterer dem i A3 eller A4 billedrammer.
Vi broderer planter, tegninger eller tekster i hånden med teknikker som speckling, franske knuder, kontursting eller nedlagt syning. Medbring dit yndlingscitat, en tegning af din favorit plante eller et par billeder du gerne vil omsætte til broderi.
Vi ser på, hvordan man overfører sit motiv til stoffet og spænder op på en blændramme. Vi presser og monterer til sidst broderierne i rammer. Du kommer hjem med et billede lige til at hænge op. www.tinewessel.dk
Kursus nr. 02-3-18


Tilmeld dig her


til toppen


02-4 Syning vinterkursus 02

07. - 13. januar v/Marianne Pedersen
Kom og lav din egen personlige nederdel og bukse grundform.
I denne uge konstruere du dit eget personlige nederdel grundform og bukse grundform .Der arbejdes først i ¼ str. Og derefter i fuld str. Når mønsteret er klar klippe, der i prøve stof og modellen prøves og tilrettes.
Modeludvikling samt grundlæggende sy teknikker og – finesser. I kan nu sy en færdig nederdel eller bukser. Undervisningen er delvis fælles og individuel. Kurset er for begynder og øvede. Kursus nr. 02-4-18

Tilmeld dig her



til toppen



02-5 Strik og indfarvning
vinterkursus 02

07. - 13. januar v/Dorthe Merete Lykke Jensen
Strik og indfarvning - Vinterlandskabet
En uge med garn – strik - indfarvning med miljøvenlige/holdbare farver. Vinteren med iskrystaller på ruden, aquablå is, sneklædte bakker… er startskud til nye idéer til tekstile overflader og farver.
Afprøv ideerne på en strikkemaskine eller strikkepindene og strik skønne tørklæder, enkel bluse... Garner og strik af naturmaterialer indfarves med forskellige teknikker ex. japanske shibori, dip dye, graffiti m.fl.
Vi beregner personlige strikmodeller så garnerne omsættes på strikkemaskinen eller strikkepinde. Uanset niveau alle kan deltage.
www.dmlj.dk  Kursus nr. 02-5-18

Tilmeld dig her


til toppen



02-6 Bogstaver og broderi
vinterkursus 02

07. - 13. januar v/Amy Lyngaa
Både i fortid og nutid er bogstaver blevet anvendt til broderi. Der er uendelige muligheder for at bruge bogstaverne både dekorativt og funktionelt, - det skal vi bruge en hel uge på.
Vi vil arbejde med alle de frie sting, enkle tællesyninger og forskellige trykteknikker og vi vil arbejde med bogstaverne så de kan anvendes til billeder, puder, viskestykker eller andet du har brug for. Jeg vil introducere jer til alle de dejlige sting og inspirere jer til at arbejde meget mere med broderiet i fremtiden. Kursus nr. 02-6-18

Tilmeld dig her


til toppen


04-1 Vævning

21. – 27. januar v/Anne-Mette Due Nielsen
Kurset er et grundkursus i skaftevævning.
Kurset henvender sig til nybegyndere, lidt øvede eller dig, der vil have håndværket genopfrisket.
På kurset har alle deltagere en skaftevæv til rådighed til individuelt arbejde. Man kan også vælge at afprøve enkle teknikker og forskellige materialer. Man kan i løbet af kurset nå at færdiggøre et vævearbejde. Det kan være et tørklæde, en lille plaid, viskestykker eller puder.
Der undervises i udregning af opskrift, i elementær bindingslære og i vævens opsætning og funktion. Der vejledes desuden i montering og efterbehandling. Kursus nr. 04-1-18

Tilmeld dig her


til toppen

04-2 Hækling

21. – 27. januar v/Sys Fredens
Hækl i form og flade.
Hækling er oplagt til at hækle i FORM som legetøj og pynt og i FLADER til klude, puder og beklædning.
Vi øver de grundlæggende masker og hækler prøver med forskellige mønstre. Vi hækler blomster, firkanter, kugler, kanter mm. Her bliver der tid til at hækle små ting og mulighed for at begynde på større arbejder. Også i tunesisk hækling vil vi hækle prøver med ret- og vrangmasker.
Medbring lyst uldgarn der passer til nål nr. 4-5 mm og hækle- og hakkenåle der passer dertil. Derudover papir, blyanter, regnemaskine og målebånd.
www.sysfredens.dk Kursus nr. 04-2-18

Tilmeld dig her


til toppen

05-1 Håndstrik

28. januar – 03. februar v/Helga Jóna
Sjaler og tilbehør.
I denne uge skal vi arbejde med tilbehør, f.eks. sjaler, tørklæder, vanter, strømper, huer og flere. Vi arbejder med nogle spændende teknikker, forskellige overflader, materialer og beregninger, hvor alle sidst på ugen, skal ende med sit eget personlige design inden for tilbehør.
Kursus nr. 05-1-18


Tilmeld dig her


til toppen


05-2 Billedvævning

28. januar – 03. februar v/ Anne Bjørn
Vi arbejder med struktur, stoflighed, mønstre og linier.
Hovedvægten lægges på afprøvning af forskellige papirmaterialer: Garner – fladt, glat, rundt, tyndt, tykt. Forskelligt papir – avis, nulret tegnepapir og andre fibre. Den vævede flade kan efterbehandles med farve, gips, slibning m.m. Der kan arbejdes traditionelt eller eksperimenterende. Efter behov gennemgås forskellige billedvævsteknikker.
Der vises billedserier af udvalgte kunstneres værker til inspiration og snak om komposition. Vi afslutter med fælles billedgennemgang. www.annebjorn.dk
Kursus nr. 05-2-18


Tilmeld dig her


til toppen

06-1 Syning

04. – 10. februar v/Birgitte Bandmann
På dette kursus har vi fokus på det gode håndværk, skrædderiet. Medbring stof og mønster på lige det du drømmer om at sy. Jeg vil hjælpe dig i mål med et stykke gennemarbejdet tøj på et højt fagligt niveau.
Undervisningen tager udgangspunkt i hver enkelt kursists niveau. Fælles for alle er, at jeg deler ud af min ekspertise indenfor skrædderi. Eksempelvis tilskæring, tilretning, presseteknikker og syning.
Vi vil desuden lave en række syprøver, så du får afprøvet mange forskellige syteknikker. Prøverne tages med hjem og kan bruges som inspiration til fremtidige syprojekter. Kursus nr. 06-1-18

Tilmeld dig her


til toppen

06-2 Broderi

04. – 10. februar v/Amy Lyngaa
Kan man brodere foråret? Ja det kan man hvis man lader sig inspirere af de små spirer, farverne i landskabet, insekterne, fuglene eller alle de smukke sange som netop beskriver forårets komme.
Med udgangspunkt i foråret skal vi tegne, trykke og brodere dejlige forårstekstiler som kan pynte i din stue, - eller snart i din have… ugen byder på grundig indføring i hele idéudviklingsprocessen og ikke mindst i hvordan alle de skønne sting netop kan anvendes i dit forårsbroderi. Kursus nr. 06-2-18

Tilmeld dig her



til toppen

08-1 Skals-broderi

18. - 24. februar v/Björk Ottósdóttir

Broderi er ikke "bare" klokkestrenge og puder! Skals broderi er et kursus for ALLE som har lyst til at fordybe sig i faget.
Kurset starter med en lille start opgave. Ugen vil byde på undervisning indenfor de klassiske teknikker evt. udført på en nutidig måde. Vi skal arbejde med frie sting, tryk og 3.d., materiale- og farvevalg, designe og placere mønstre, prikke og overføre på stof, presse og montere.
Resultatet kunne blive: poser, puder, gardiner, sengetøj, viskestykker, forklæder, dåbskjoler, billeder, duge… Undervisningen er individuel og forgår i det tempo, som passer dig.  Kursus nr. 08-1-18

Tilmeld dig her


til toppen


08-2 Læder  

18. - 24. februar v/Henriette Andersen

Læder - at elske at arbejde med det uperfekte. Lær at arbejde i kernelæder, et helt unikt og naturligt materiale. I løbet af ugen skal vi arbejde med design og modelfremstilling, farvning af læder, isætning af diverse låse, vådformning, forskellige dekorationsteknikker og syning.
Alt sy arbejde foregår i hånden. Du skal også arbejde med design og fremstilling af eget produkt.www.andersenlepri.dk Kursus nr. 08-2-18

Tilmeld dig her


til toppen


10-1 Skals-broderi

04. - 10. marts v/Björk Ottósdóttir
Broderi er ikke "bare" klokkestrenge og puder! Skals broderi er et kursus for ALLE som har lyst til at fordybe sig i faget.
Kurset starter med en lille start opgave. Ugen vil byde på undervisning indenfor de klassiske teknikker evt. udført på en nutidig måde. Vi skal arbejde med frie sting, tryk og 3.d., materiale- og farvevalg, designe og placere mønstre, prikke og overføre på stof, presse og montere.
Resultatet kunne blive: poser, puder, gardiner, sengetøj, viskestykker, forklæder, dåbskjoler, billeder, duge… Undervisningen er individuel og forgår i det tempo, som passer dig..  Kursus nr. 10-1-18

Tilmeld dig her


til toppen



10-2 HVF-broderi - tamburering m.m.

04. - 10. marts v/Lis Ahrenkiel
Tamburering.
Teknikken følger hele perioden fra 1770 til 1870. Teknikken er uafhængig af stoffets tråde og kræver i reglen en påtegning. Tambureret arbejde dvs. kædesting udført med tambureringsnål på stof udspændt over en syramme (tambur-tromme). Egentlig kan man ikke tale om sting, men om masker, disse har stor lighed med kædesting.
Hulsømme
– følger hele perioden fra 1700 – 1870. Lange smalle borter i udtrækssyning, hvor der trækkes tråde ud i bortens længderetning og derefter sys om de tilbagestående tråde.
Hulsømme bruges ofte som en dekorativ afslutning eller som indramning eller deling af et større arbejde. På de hvide broderier ses de sammen med alle broderityper. Kursus nr. 10-2-18

Tilmeld dig her


til toppen


11-1 Vævning

11. - 17. marts v/Anne-Mette Due Nielsen
Grundkursus i skaftevævning. På dette kursus udarbejdes et prøvemateriale af vævninger, hvor man bruger farver, materialer og bindinger som virkemidler til at danne spændende stoffer. Med udgangspunkt i grundbindingerne, arbejdes med farveeffekter og vævninger, der danner særlige mønstre i overfladen. Man kan arbejde med mange forskellige garner for at undersøge materialernes betydning for stoffets karakter. Efter behov undervises i udregning af opskrift, i elementær bindingslære og i vævens opsætning og funktion. Kurset henvender sig til nybegyndere og lidt øvede. Kursus nr. 11-1-18

Tilmeld dig her


til toppen


11-2 Håndstrik og yoga

11. - 17. marts v/Dorthe Merete Lykke Jensen og Rie Skov
Håndstrik og yoga.
En uge hvor vi fordyber os med strikdesign og yoga. Vi veksler i løbet af ugens dage mellem at udstrække og styrke muskler med yogaøvelser og udvikle personlige strikkemønstre og strikdesign.
I kommer til at afprøve forskellige strikketeknikker, farver og garner på strikkepindene, samt forskellige afspændings- og udstrækningsøvelser i yogaen. Det er vores mål, at I opnår en helhedsoplevelse i arbejdet med kroppen og strik. Ugens program tilrettelægges for begynder såvel som let øvede i yoga.
www.dmlj.dk www.yogaviborg.dk Kursus nr. 11-2-18

Tilmeld dig her


til toppen




To generationer

Har du sammen med dit barnebarn/barn lyst til at arbejde med broderi, strik og manipulation eller filt og læder, så er her et kursus for jer.
Udover undervisningen vil der bl.a. være forskellige hyggelige aktiviteter, udflugt og en spændende afslutningsudstilling, hvor vi kigger på hinandens arbejder. Begge generationer må gerne være nybegyndere.
Ved tilmelding vælges broderi, strik og formfiksering eller filt og læder. Ét barn ifølge med én voksen. Vi anbefaler at børnene er 9 år ved kursusstart.
Kurset starter lørdag kl. 16 og slutter onsdag kl. 17.


12/13-1 To generationer - broderi

24. - 28. marts v/Louise Lerche
Dette kursus er for dig, der er vild med at brodere eller gerne vil prøve det. Grib fat i din mor/bedstemor, så i sammen kan komme på et hyggeligt broderikursus med forskellige aktiviteter fra morgen til aften.
Vi skal fordybe os i broderiets mange muligheder, og nyde at vi kan inspirere og lære af hinanden på tværs af alder. Der vil være udfordringer for alle – nybegyndere såvel som øvede.
Vi skal arbejde med forskellige frie sting og evt. lidt stoftryk på f.eks. små tasker, notesbøger, penalhuse, eller hvad i kunne have lyst til. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser. www.louise-lerche.blogspot.dk
Kursus nr. 13-1-18

Tilmeld dig her



til toppen


12/13-2 To generationer - Strik og formfiksering

24. - 28. marts v/Dorthe M.L. Jensen

Strik og formfiksering.
Vi strikker tasker, pandebånd, en lomme til din nederdel… strikkepindene hviler sig og vi fremtryller aftryk og former i stof, en magisk og legende proces. Vi bevikler uld-, polyesterstof hen over knapper, legoklodser, stof foldes ind i papir og dampes i gryder.
Dette kaldes formfiksering og her opstår magien. Smukke folder og former fra knapper og klodser er tilført tekstilet. Tekstilerne anvender vi til hårpynt, krave, nederdel, pulsvarmer, puder, tørklæder måske med en kant i strik? Uanset niveau alle kan deltage (Børn fra 9 år).www.dmlj.dk
Kursus nr. 13-2-18

Tilmeld dig her


til toppen


12/13-3 Filt og læder

24. – 28. marts v/Inge Marie Regnar
Børn og voksne vil i kursusdagene blive fortrolige med at arbejde med filt og læder. Vi har at gøre med 2 naturmaterialer, som er velegnede til både pyntegenstande og brugbare ting som fx puder, billeder, tasker, punge, hjemmesko, legetøj, smykker, bælter m.m.
Der undervises i nemme filteteknikker og håndsyning af læder. I vil kunne lave filtede ting, som evt. monteres med læder, eller I kan arbejde i fagene hver for sig. Der kræves ingen kendskab til fagene, men I vil alligevel kunne få fine og spændende resultater i løbet af ugen.
Kurset er både for piger og drenge fra 9 år. www.filteriet.dk
Kursus nr. 13-3-18

Tilmeld dig her


til toppen

15-1 Broderi og læder

08. – 14. april v/Helga Jóna og Inge Marie Regnar
Læder og broderi.
I denne uge vil vi kombinere de to spændende fag, broderi og læder/skind, hvor vi f.eks. bruger læder som montering på vores broderede ting, eller broderer på læder og skind. Ugens emne kunne være tasker, punge, bælter, pude, hjemmesko og flere. Vi arbejder med frie sting i broderi og grundlæggende teknikker i lædersyning. www.filteriet.dk Kursus nr. 15-1-18

Tilmeld dig her


til toppen

16 Broderi, tryk, billeder og Re-design

15. – 21. april v/Amy Lyngaa og Birgit Gillings
To lærere - ét kursus = masser af nye muligheder: billedkunst, beklædning, broderi og tryk smelter sammen. Med udgangspunkt i egne gamle tekstiler får du mulighed for at nytænke din garderobe eller fremstille nye, smukke og enkle produkter til dit hjem.
Vi vil arbejde med samspillet mellem forskellige tekstile overflader og fordyber os i sammensætninger, kontraster og former. Med broderi og tryk nytænker vi gamle tekstiler så de bliver individuelle og personlige. Der vil være workshops med moduler af forskelligt indhold: syfinesser, billedopbygning, broderi, tryk m.m.. Kursus nr. 16-1-18

Tilmeld dig her


til toppen

20 Emneuge Botanik

Emneuge "Botanik".              
I uge 20 sætter vi fokus på botanik og håndværk. Der vil være forskellige workshops, hvor der bliver mulighed for at skabe nye spændende og smukke produkter alt sammen med inspiration i et univers af blomster og planter. Onsdag vil være en foredrags- og udflugtsdag. Vi slutter med en udstilling, hvor vi kigger på hinandens arbejder. Du har mulighed for at vælge 2 workshops, vælg mellem: broderi, strik, plantefarvning, syning, æsker, keramik og læder.

20-1 Broderi
emneuge 20

13. - 19. maj v/Amy Lyngaa 
Vi skal på opdagelse i gamle og nye havebøger, finde tegninger af orangerier, haveplaner og -arkitektur. Det hele omsættes til broderi og tryk og måske ender vi op med en ny havedagbog eller en lille pose til ”småting” fra botanikkens verden. Kursus nr. 20-1-18

Tilmeld dig her


til toppen


20-2 Håndstrik emneuge 20

13. - 19. maj v/Dorthe M.L. Jensen
En udsprunget fransk anemone, støvdrag fra en tulipan, lange græsstrå, den grønne bøgeskov… naturens farver og mønstre inviteres ind, så vi kan omsætte det til smukke strikkemønstre og mønsterdiagrammer. Mønsterdiagrammerne afprøves i teknikker som dobbeltstrik, gobelin strik, fair isle samt de mange forskellige variationer over hver enkel teknik. Spændende prøver, som munder ud i enkle modelberegninger til projekter som sjal, taske,
pung, poncho, kanter m.m. www.dmlj.dk Kursus nr. 20-2-18

Tilmeld dig her


til toppen

 

20-3 Plantefarvning emneuge 20

13. - 19. maj v/G-uld
G-uld
Så er det atter tid til at genoptage det gamle tekstilhåndværk - Plantefarvning. G-uld  står for kurset, og vil lære deres farvemetoder fra sig, med en moderne tilgang. I løbet af kurset vil du få indblik i processerne for holdbare farver, og vil selv kunne arbejde videre hjemme.
Vi vil farve på G-ulds garner, og som udgangspunkt kan hver deltager farve ét bundt pr. farvebad – så det er muligt at få min. 10 unikke farver med hjem. Så værdsætter du godt håndværk og er du nysgerrig på naturens farverigdom – så kom og leg med. www.g-uld.dk Kursus nr. 20-3-18

Tilmeld dig her


til toppen

20-4 Æskemageri emneuge 20

13. - 19. maj v/Louise Lerche
Emnet er botanik og vi skal i 2 dage arbejde med millimeterpræcision i forbindelse med æskefremstilling indenfor dette tema. Botanik kan inddrages i forbindelse med såvel formål som udtryk på æsken.
Måske vil du lave æsken til den lykkebringende firkløver, du fandt forrige sommer, en æske til næste sæsons blomsterfrø eller noget helt tredje – kun fantasien sætter grænser. Vi starter kurset med en fælles opstart, hvorefter der på 2. dagen vil være mulighed for at arbejde videre på egen hånd.
Kursus nr. 20-4-18


Tilmeld dig her


til toppen

20-5 Syning emneuge 20

13. - 19. maj v/Hanne Holtzmann
Lad botanikken blomstre i dit farvevalg og farvesammensætning. Lav en storblomstret storskjorte, en nederdel med en lille bladlomme, en top dekoreret med syede blade og blomster.
Sy en taske, et haveforklæde, sy en pude med blad eller blomster kvaster. Lav et lille tæppe at sidde på i blomster engen, eller sy andet du har lyst til. Lad fantasien blomstre.  Kursus nr. 20-5-18

Tilmeld dig her


til toppen

 

20-6 Keramik emneuge 20

13. - 19. maj v/Helle Bovbjerg
Botanik & keramik.
Hængende keramiske objekter, vi undersøger på dette intensive korte kursus, muligheder med hængende objekter i keramik til planter og blomster. Hængende planter i stuen eller den lille intime vase, der kan hænge på væggen i entreen til at byde gæster velkommen. Vi arbejder med anderledes måder, hvordan planten vokser i krukken. Naturmaterialer anvendes til at danne overflader og præge keramikken med.
Materialet er stentøj, ud fra enkle teknikker, skabes hængende objekter, vi kombinerer reb, læder, nylon til ophængning. www.hellebovbjerg.dk
Kursus nr. 20-6-18

Tilmeld dig her


til toppen

20-7 Læder emneuge 20

13. - 19. maj v/Line Lerche
Funktionelt kernelæder til botanikeren.  
Om du mangler en ny opbevaringsløsning til dine frø, et etui til din havesaks eller et værktøjsbælte til dine favorit redskaber, så er kernelæder et virkelig godt materiale at vælge.
Med en innovativ og nytænkende tilgang til materialet og gennemgang af grundlæggende teknikker, bliver du klædt godt på til at gå i krig. Vi lærer at udskære, klargøre og sy i hånden. Vi har fokus på kernelæder til botanikeren, men kernelæderet kan udvikles i mange retninger, kun din fantasi sætter grænsen. Kursus nr. 20-7-18.

Tilmeld dig her


til toppen


26 Sommerkursus
Re-design, maskinstrik og syning, billedvævning syning, broderi og akvarel, strik, manipulation

Sommerkursus er som en ferie, hvor du bliver fyldt med inspiration og ro. Med dygtige lærere og andre elever fordyber du dig i teknikker samtidig med, at du udvikler dig selv og dit håndværk.

Vælg mellem følgende fag:
Re-design v/Amy Lyngaa, maskinstrik og syning v/Dorthe M.L. Jensen og Rikke Hvid, billedvævning v/Anet Brusgaard, broderi og akvarel v/Nina Ferlov, strik v/Lene Randorff og manipulation v/Liselotte Hornstrup.

Udover undervisningen vil der være foredrag, marked og en spændende afslutningsudstilling, hvor vi kigger på hinandens arbejder. Vi tager på udflugt og besøger relevante værksteder og udstillinger.



26-1 Re-design sommerkursus 26

24. - 30. juni v/Amy Lyngaa
Hver dag vil vi arbejde tematisk med re-design.
Alle bliver introduceret til at sy tasker, forandre tøj, sy boligtekstiler eller bæredygtighed, genbrug, up-cykling, reparation og mange andre gode ord beskriver denne uge, hvor vi billeder, og udgangspunktet er egne gamle, medbragte tekstiler, som vi pynter med broderi og tryk, -og med hjem får du ”nye” personlige og individuelle tekstiler som kan pynte både dit hjem og din krop.
Kursus nr. 26-1-18


Tilmeld dig her


til toppen

26-2 Modeludvikling og maskinstrik sommerkursus 26

24. - 30. juni v/Dorthe L.M. Jense og Rikke Hvid
En beklædnings- og strikkelærer slår ”pjalterne” sammen for at skabe et univers med modeludvikling, drapering og maskinstrik.
En uge med dage i selskab med strikkemaskinen, garner og afprøvning af forskellige strikketeknikker der måske trækker sammen eller bobler op…, kombineres med dage i selskab med stof og nåle til udviklingen af nye enkle modeller tilpasset dig, med en særlig draperet detalje eller skøn form.
Jeres model beregnes, klar til udførelse på strikkemaskinen. Lidt kendskab til strikkemaskinen er at foretrække. www.dmlj.dk Kursus nr. 26-2-18

Tilmeld dig her


til toppen

26-3 Billedvævning sommerkursus 26

24. - 30. juni v/Anet Brusgaard
Der er stigende interesse for vævede billedtæpper. Mange har været på Christianborgs Slot og beundret Dronningens gobeliner, tegnet og ”fortalt” af Bjørn Nørgaard og udført i Paris. De historiske tapeter er imponerende i deres ”kradse farver” og særegen skønhed, sublimt udført i teknikker, der er perfektioneret igennem århundreder i arbejdet på væven.
Det er dette håndværks traditioner, der er grundlaget for min undervisning: at lege med farver, at forvandle en luftig vision til noget håndgribeligt - at nørkle - at gøre noget langsomt - fordybelse og selvforglemmelse.
www.airflos.dk Kursus nr. 26-3-18

Tilmeld dig her



til toppen

26-4 Akvarel og broderi sommerkursus 26

24. - 30. juni v/Nina Ferlov
Glæden ved at male akvarel er stor og givende. Det er også spændende at kombinere den med broderi. Naturen er en rigdom, som vi lader os inspirere af. Vi arbejder med, hvad den gode pensel, det vil sige en stor pensel, kan. Hvordan farve og vand finder den rette balance.
Fra akvarelstudierne udvælger vi et motiv, der omformes til et ”vildt” broderi, hvor tråd og stof bruges som farve og struktur. Vi er åbne for en vild og fri fremstilling. Kurset er for både øvede og uøvede.
www.fynskekunsthaandvaerkere.dk Kursus nr. 26-4-18

Tilmeld dig her



til toppen

26-5 Håndstrik sommerkursus 26

24. - 30. juni v/Lene Randorff
Det er detaljen der tæller.
På dette kursus vil vi arbejde med detaljen i strik. Vi ser på forskellige måder på opslagning og aflukning i strik, diverse kanter på strik, tofarvet strik og gobelinstrik. Der vil også blive arbejdet med mange monteringsløsninger både med sammensyningerne, halskanter og hvordan man får det bedste resultat når man klipper i strik.
Vi arbejder med teknikprøver men der vil også være tid til egne projekter. Hvis man har en masse umonteret strik så ta’ det med og få det gjort færdigt på en flot måde. Lene Randorff har udgivet 12 strikkebøger. www.Lillestrik.dk 
Kursusnr. 26-5-18


Tilmeld dig her


til toppen

 

26-6 Manipulation sommerkursus 26

24. - 30. juni v/Liselotte Hornstrup
Lær nye tekstilmetoder til at manipulere tekstiler og lær at tænke materialer/resurser på en ny måde.
Vi skal bl.a. lære at bruge pigmentfarver med forskellige bindere, maskinbrodere på almindelige husholdningsmaskiner, nuno-filte, arbejde med genbrugspels og meget mere. 
Vi skal lave et tekstilmaleri, lave vores eget stof til en taske vi skal sy og filte et tørklæde. Vi kommer til at arbejde med rigtig mange forskellige materialer og metoder. Kort sagt; bliv inspireret til at lave dine egne tekstiler og opslugt af at udfordre materialerne. www.liselottehornstrup.com
Kursus nr. 26-6-18


Tilmeld dig her

til toppen