januar
februar
marts
04 Vævning
08 Læder
april
maj
juni


Klik i kalenderen for kursusbeskrivelse

02 Vinterkursus
Vævning, broderi/tryk/re-design, syning, smykker, Skals-broderi, håndstrik


Vinterkursus i Skals er som en lille ferie, hvor du bliver fyldt op med inspiration og ro. Sammen med dygtige lærere og andre elever fordyber du dig i nye teknikker samtidigt med, at du udvikler både dig selv og dit håndværk.

I uge 02 kan du vælge mellem et af følgende fag:
Vævning v/Winnie Poulsen, broderi, tryk og en smule re-design v/Amy Lyngaa, syning v/Rikke Hvid, smykker v/Lisbeth Dauv, Skals-broderi v/Björk F. Ottósdóttir Dietrichson og håndstrik v/Katrine Wohllebe.

Udover undervisningen vil der være forskellige aktiviteter: foredragsaftener, markedsaften og en spændende afslutningsudstilling, hvor vi kigger på hinandens arbejder. En eftermiddag tager vi på udflugt og besøger relevante værksteder og udstillinger.
Se nærmere under hvert enkelt fag.

02-1 Vævning vinterkursus 02

04. - 10. januar v/Winnie Poulsen
Tekstiler med funktion.
På alle væve vil der være stoffer, som har forbindelse til hverdagen, og som har en funktion. Det er altså ikke dekorative vævninger, vi skal lave, men funktionelle stoffer, der også meget gerne må være smukke. Skønhed og funktion hører sammen. Hvis ikke et stof fungerer efter formålet, kan det i mine øjne slet ikke være smukt.
Det bliver stoffer i naturmaterialer: hør, bomuld, uld, silke.
Det bliver bindinger fra toskaft til dobbeltvævning.
Det bliver tekstiler, der passer både til hus og krop.
60 års væveerfaringer pakker jeg ind mellem nye eksperimenter.
Kursus nr. 02-1-15



til toppen


02-2 Broderi, tryk m.m. vinterkursus 02

04. - 10. januar v/Amy Lyngaa
Broderi, tryk og en smule re-design
Kurset henvender sig til dig der godt kan lide at brodere, - men samtidig også synes det er spændende at brodere ovenpå gamle broderier. Vi er rigtig mange der har nogle gamle hullede broderier liggende, broderier der kan blive til nye fine billeder, puder, punge, dækkeservietter eller andet.
Jeg vil præsentere jer for hånd- og maskinbroderi, trykmetoder og masser af ideer til en hel uges arbejde med broderi og en smule re-design.
Du medbringer gamle broderede tekstiler og med hjem får du "nye" gamle tekstiler… måske både til bolig og kro. Kursus nr. 02-2-15


til toppen

02-3 Syning vinterkursus 02

04. - 10. januar v/Rikke Hvid
I denne uge kan du få hjælp og vejledning til dine sy-arbejder. Du kan komme som nybegynder eller som øvet syer, da der gives individuel undervisning, som tilpasses den enkelte.
Ugen vil være krydret med inspiration, som Rikke medbringer, og med små sy tekniske opgaver, som er med til at give sy arbejderne et mere professionelt look.
Du kan f. eks. sy jeans, skjorter, jakker, frakker, nederdele, bukser, kjoler eller noget helt andet. Kursus nr. 02-3-15


til toppen


02-4 Smykker vinterkursus 02

04. - 10. januar v/Lisbeth Dauv
Kom og lav dine egne smykker.
Vi arbejder med traditionelle guldsmedeteknikker som grundlag for det sjove og spændende arbejde med at udvikle og skabe egne smykker.
Undervisningen er individuel, og du behøver ikke at have arbejdet med smykker før.
Undervejs vil der være små opgaver for at blive fortrolig med værktøj og materialer. www.dauv.dk Kursus nr. 02-4-15


til toppen



02-5 Skals-broderi
vinterkursus 02

04. - 10. januar v/Björk F. Ottósdóttir Dietrichson
Broderi kursus for alle som interesserer sig for faget. Kursets indhold kan være de klassiske "hvide" teknikker, frie sting blandet med tryk og 3.d osv. Du har mulighed for evt. at blande det fine med rustikke teknikker - kulørt og hvidt… mulighederne er uendelige.
Vi starter med en lille "begynder-ting" for at varme op til kommende projekter. Teknikkerne kan bruges på brugsting – måske har du noget i gemmerne som skal dekoreres! Måske er det familiens kommende dåbskjole, som skal broderes… Kursus nr. 02-5-15


til toppen


NYT NYT, EKSTRA KURSUS

02-6 Håndstrik
vinterkursus 02

04. - 10. januar v/Katrine Wohllebe
Design din egen sweater.
Vi arbejder med konstruktion og opskrift på en håndstrikket sweater/cardigan strikket nedefra og op efter dine egne mål og ønsker.
Vi kommer bl.a. igennem følgende led i designprocessen: Idéudvikling, valg af facon/snit, struktur/mønster og materialer, samspil mellem struktur/materialer/ snit, strikning og vurdering af prøver, grundlæggende beregningsmetoder, måltagning, tegning af skitse, at skrive en strikkeopskrift.
Strikkepindene gløder fra dag 1, inden ugen er omme, skulle du gerne være godt i vej med din helt personlige skrædderstrikkede sweater! 
Kursus nr. 02-6-15



til toppen


04-1 Vævning

18. januar – 24. januar v/Anne-Mette Due Nielsen
Skaftevævning
Kurset er et grundkursus i skaftevævning. Kurset henvender sig til nybegyndere, let øvede eller dig der vil have håndværket genopfrisket.
På kurset har alle deltagere en skaftevæv til rådighed til individuelt arbejde. Man kan også vælge at afprøve enkle teknikker og forskellige materialer. Man kan i løbet af kurset nå at færdiggøre et vævearbejde.
Der undervises i udregning af opskrift, i elementær bindingslære og i vævens opsætning og funktion. Der vejledes desuden i montering og efterbehandling af vævede ting. Materialer kan købes på vævestuen. Kursus nr. 04-1-15


til toppen

04-2 Maskinstrik

18. januar – 24. januar v/Bente Rønberg
Endnu et allroundkursus for begyndere og øvede.
Du kan medbringe din egen strikkemaskine eller arbejde på en af skolens elektroniske maskiner.
Du lærer strikkemaskinen at kende, ved at strikke prøver i de mest elementære teknikker.
Under forløbet bliver du i stand til at strikke et færdigt produkt.
Det første vil naturligt være tørklæde, sjaler, puder og andet i en simpel form.
Senere vil du kunne strikke trøjer, bluser, kjoler, nederdele mm.
Du vil også lære modelberegning, så du kan designe din helt egen model.
www.ausumlille.dk Kursus nr. 04-2-15


til toppen

05-1 Vævning

25. januar – 31. januar v/Winnie Poulsen
Tekstiler med funktion.
På alle væve vil der være stoffer, som har forbindelse til hverdagen, og som har en funktion. Det er altså ikke dekorative vævninger, vi skal lave, men funktionelle stoffer, der også meget gerne må være smukke.
Skønhed og funktion hører sammen. Hvis ikke et stof fungerer efter formålet, kan det i mine øjne slet ikke være smukt.
Det bliver stoffer i naturmaterialer: hør, bomuld, uld, silke.
Det bliver bindinger fra toskaft til dobbeltvævning.
Det bliver tekstiler, der passer både til hus og krop.
60 års væveerfaringer pakker jeg ind mellem nye eksperimenter.
Kursus nr. 05-1-15


til toppen


05-2 Håndstrik 2

25. januar – 31. januar v/ Helga Jóna
Håndstrik, teknikker og udregning af model.
I denne uge vil vi arbejde med nogle gode og nyttige strikketeknikker.
Vi vil strikke prøver, f.eks. forskellige kanter, vævestrik, dobbeltstrik, vendestrik, mønsterstrik, snoninger og flere.
Her lærer at beregne en enkel model efter dine helt egne mål med en kuppelærme. Kursus nr. 05-2-15


til toppen

06-1 Broderi og bogstaver

01. – 07. februar v/Amy Lyngaa
Stoftryk og sting er en god kombination. Vi vil arbejde med alle de frie sting og forskellige stumpworkteknikker og med dem gøre motiverne sjove, finurlige og evt. tredimensionelle , - overordnet tema er bogstaver og tekster som omsættes til broderi.
Vi vil arbejde med kompositioner, der kan anvendes til både billeder, puder, viskestykker eller andet, du har brug for. Jeg vil introducere jer til alle de dejlige sting og inspirere jer til at arbejde meget mere med broderiet i fremtiden.
Kursus nr. 06-1-15


til toppen

06-2 Håndstrik

01. – 07. februar v/Helga Jóna
Håndstrik, teknikker og udregning af modeller.
I denne uge vil vi arbejde med strikketeknikker.
Vi vil strikke prøver med f.eks vævestrik, dobbelt strik, jaquard strik.
Du lærer at beregne en enkel model efter dine helt egne mål, og du får mulighed for at benytte teknikkerne i dit helt eget design. Kursus nr. 06-2-15


til toppen

08-1 Skals-broderi

15. - 21. februar v/Björk F. Ottósdóttir Dietrichson

Broderi kursus for alle som interesserer sig for faget. Kursets indhold kan være de klassiske "hvide" teknikker, frie sting blandet med tryk og 3.d osv. Du har mulighed for evt. at blande det fine med rustikke teknikker - kulørt og hvidt… mulighederne er uendelige.
Vi starter med en lille "begynder-ting" for at varme op til kommende projekter. Teknikkerne kan bruges på brugsting – måske har du noget i gemmerne som skal dekoreres! Måske er det familiens kommende dåbskjole, som skal broderes…  Kursus nr. 08-1-15


til toppen


08-2 Læder  

15. - 21. februar v/Henriette Andersen

En helt vidunderlig uge med læder! Måske har du arbejdet med læder engang, måske gør du det endnu, eller måske har du aldrig arbejdet i læder, men lyst til at prøve.
Læder er et spændende materiale, med mange muligheder. Jeg vil præsentere forskellige teknikker, som vi skal arbejde videre med. Vi skal også arbejde med design af eget produkt; en lille taske, en pung, sleeve til computer, pynt til hjemmet, eller måske har du en helt anden ide.
Kurset er tilrettelagt, så alle kan være med. Kursus nr. 08-2-15


til toppen


09 Tryk, broderi, billeder og re-design

22. - 28. februar v/Amy Lyngaa og Birgit Gillings
To lærere - ét kursus = masser af nye muligheder - billedkunst, beklædning, broderi og tryk smelter sammen.
Med udgangspunkt i gamle tekstiler kan du nytænke din garderobe eller fremstille nye, smukke og enkle produkter til dit hjem. Vi arbejder med samspillet mellem forskellige tekstile overflader og fordyber os i sammensætninger, kontraster og former.
Med broderi og tryk nytænker vi gamle tekstiler så de bliver individuelle og personlige.
Der vil være workshops, med små moduler af forskelligt indhold: syfinesser, billedopbygning, broderi og trykmetoder m.m.  Kursus nr. 09-15



10-1 Skals-broderi

01. - 07. marts v/Björk F. Ottósdóttir Dietrichson

Broderi kursus for alle som interesserer sig for faget. Kursets indhold kan være de klassiske "hvide" teknikker, frie sting blandet med tryk og 3.d osv. Du har mulighed for evt. at blande det fine med rustikke teknikker - kulørt og hvidt… mulighederne er uendelige.
Vi starter med en lille "begynder-ting" for at varme op til kommende projekter. Teknikkerne kan bruges på brugsting – måske har du noget i gemmerne som skal dekoreres! Måske er det familiens kommende dåbskjole, som skal broderes.
Kursus nr. 10-1-15


til toppen


10-2 HVF broderi modul 8

01. - 07. marts v/lis Arenkiel
Engelsk og fransk syning
Engelsk broderi er en fælles betegnelse for en broderiteknik bestående af forskellige huller, der ofte sys i enkelte rækker eller i større geometriske mønstre. I mange tilfælde kombineres engelsk broderi med fransk broderi, der er en tyk kastning eller fladsyning med underrining, så broderiet ligger højt på stoffet. Broderierne sluttes ofte med tungekanter eller skyggehuller. Navnemærkning og årstal ses i tilknytning til de 8 modulers teknikker.
Et enkelt vælges og udarbejdes. Kursus nr. 10-2-15

HVF kurser i broderi (håndværksfaglige kurser)
8 moduler á 1 uge over 4 år • Underviser Lis Ahrenkiel
På disse kurser gives kursisterne grundlæggende håndværksmæssige kvalifikationer i danske bondesyninger på lærred, talte som frie syninger. Fælles for alle 8 moduler er at give deltagerne kendskab til teknikkerne. Delemnerne er forskellige og retter sig efter teknikken. Der arbejdes med stadieprøver, analyser af originale arbejder, opretning, konstruktion, prikning, påtegning, opspænding, vask og presning.
De 8 moduler er:

1 dragværk
2 tællesyning og rudesyning
3 hvidsøm
4 baldyring
5 udklipshedebo
6 tamburering og hulsømme
7 venitiansk broderi og Richelieubroderi
8 engelsk og fransk broderi


til toppen


12-1 Vævning

15. – 21. marts v/Anne-Mette Due Nielsen
På kurset væves prøver med særlig fokus på, hvordan man kan bruge farver, materialer og bindinger som virkemidler.
Med udgangspunkt i grundbindingerne, arbejdes med farveeffekter, hvor samspillet mellem farver og enkle bindinger skaber mønstre. Vi arbejder med vævninger, der danner reliefagtige mønstre, som hulkrus og vaffelbindinger. Man kan arbejde med forskellige garner og undersøge materialernes betydning for stoffets karakter.
Efter behov undervises i udregning af opskrift, elementær bindingslære og vævens opsætning og funktion.
Lidt kendskab til vævning er en fordel. Kursus nr. 12-1-15


til toppen


12-2 Hækling

15. – 21. marts v/Sys Fredens
I løbet ad denne uge får du lært alle de forskellige hæklemasker, så du selv kan hækle ting til hjemmet, tøj til børn og voksne samt små søde udstoppede dyr.
De første opgaver bliver at hækle en fin blomst og en oldemorfirkant i forskelligt garn.
Vi hækler prøver i forskellige teknikker og afprøver hæklenåle og garnkvaliteter.
Undervejs er der individuel undervisning.
Bliver der tid prøver vi også almindelig Tunesisk hækling.
www.fandango.dk Kursus nr. 12-2-15


til toppen


To generationer

Har du sammen med dit barnebarn/barn lyst til at arbejde med broderi eller læder, så er her et kursus for jer. Begge generationer må gerne være nybegyndere. Ved tilmelding vælges broderi eller læder. Ét barn ifølge med én voksen. Vi anbefaler at børnene er 9 år ved kursusstart.
Kurset starter søndag kl. 9.00 og slutter torsdag kl. 10.00.

14-1 To generationer - broderi

29. marts - 02. april v/Amy Lyngaa
Vi skal arbejde med alt det der er sjovt i broderiet; frie sting, trykteknikker og nemme monteringsløsninger. Der vil være udfordringer for alle, -mindre opgaver skal løses i fællesskab.
Med hjem kan i medbringe gode oplevelser, sjove tasker, tørklæder, billeder, puder eller andet i kunne tænke jer…(Børn fra 9 år).
Kursus nr. 14-1-15


til toppen


14-2 To generationer - Læder

29. marts - 02. april v/Henriette Andersen

Har I lyst til sammen, at lave skønne ting i læder, så har I muligheden nu. Vi skal arbejde med små ting i læder. Vi skal skære, farve, sy i hånden og vådforme i læder. Der vil være udfordringer for alle.
Med hjem i kufferten kommer der sikkert et nyt etui til mobilen, en nøglering, en pung, krukker med kruseduller, eller måske har I selv en helt anden ide. (Børn fra 9 år). Kursus nr. 14-2-15


til toppen


16-1 Maskinstrik

12. – 18. april v/Dorthe M.L. Jensen
Maskinstrik med kontraster
Ugens omdrejningspunkt bliver: kontrast. Vi skal idéudvikle med ordet "kontrast". Måske kontrast i materialesammensætning? - kontraster i mønsterudvikling? - kontraster i farvesammensætningen? Kontrast i… Vi skal afprøve forskellige strikketeknikker, materialer, farver, mønstre og finde frem til nye udtryk.
Strikkeprøver omsættes til spændende nye modeller. I arbejder individuelt og fremstiller strikkvaliteter, der er velegnet til lige netop din personlige model, om du er nybegynder eller øvet maskinstrikker – alle kan være med.
www.dmlj.dk
Kursus nr. 16-1-15


til toppen

16-2 Håndstrik

12. – 18. april v/Helga Isager
Lav dit eget strikdesign

På dette kursus skal vi strikke prøver, hvor vi eksperimenterer med farver, materialer og teknikker. Samtidig vil jeg undervise i de grundlæggende principper for modelberegning, og give tips til finesser og montering.
Du kommer sandsynligvis ikke hjem med en færdig trøje, men forhåbentlig med en masse idéer og værktøjer til at lave dit eget design.
Alle kan være med, uanset, om man er nybegynder eller erfaren strikker.

Jeg vil medbringe modeller fra mine nyeste kollektioner og undervejs fortælle om de overvejelser jeg gør mig når jeg designer strik. www.amimono.dk
Kursus nr. 16-2-15


til toppen

17 Emneuge - bæredygtighed
Mixed media, broderi/tryk/re-design, formfiksering af tekstiler, skulpturelle objekter, syning, pels


I denne uge sætter vi fokus på bæredygtighed i hele huset – fra mad til undervisning. Der vil være forskellige workshops, hvor der bliver mulighed for at skabe nye spændende og smukke produkter ud af noget, som måske ikke længere har værdi. Du har mulighed for at vælge 2 af 6 forskellige workshops af to dages varighed. Onsdag vil være en foredrags- og udflugtsdag. Vi slutter af med en kæmpe afslutningsudstilling, hvor vi kigger på hinandens arbejder.
Vælg mellem følgende fag:
Mixed media – artists’ books v/Anne Bjørn, Tryk, broderi og re-design v/Amy Lyngaa, Magi og formfiksering af tekstiler  v/Dorthe M. L. Jensen, Skulpturelle objekter v/Grethe Wittrock, syning v/Victoria Ladefoged og Cirkler i/på/med pels v/Eva Lepri.  
Se nærmere under hvert enkelt fag.

17-1 Mixed media, artist's books

19. – 25. april v/Anne Bjørn
Artists’ books
Lav dine egen unikke bog i bæredygtige materialer:
Tegnebog, logbog, billedbog, dagbog m.m. Vi bruger bl.a. ting der har haft en anden funktion tidligere.
Vi arbejder i materialer som forskellige typer papir, brugte tekstiler, papirgarner, fotos, slagmetaller, gl. emballage o.a. Ved hjælp af disse materialer skaber vi personlige bøger. Vi syr, hæfter siderne sammen, bruger løsbladesystem eller andre samlemåder.
I udgangspunktet arbejder vi med cirkler og runde former, der indgår I det samlede udtryk. www.annebjorn.dk Kursus nr. 17-1-15


til toppen

17-2 Tryk, broderi og re-design

19. – 25. april v/Amy Lyngaa
At arbejde med re-design er både bæredygtighed og sund fornuft. Udgangspunktet er egne medbragte striktrøjer, gamle sofapuder, duge og skjorter… som kan blive til nye trøjer, nye puder, tasker og duge.
Med udgangspunkt i cirkelformen vil vi dekorere, brodere og trykke og du vil kunne skabe boligtekstiler og tøj som er nutidigt, sjovt og personligt,
-alle med cirklen som omdrejningspunkt. Kursus nr. 17-2-15


til toppen

17-3  Magi og formfiksering af tekstiler

19. – 25. april v/Dorthe M. L. Jensen
At forme stof eller skabe form ud af stof, er en magisk og legende proces.
Din gamle garderobe af uld, silke og polyester fornyes ved at bevikle stof over sten, mønter, legoklodser, stof bindes på rør, stof foldes ind i papir… det hele dampes i store gryder.
Dette kaldes formfiksering og her opstår magien. Smukke fine folder og former fra sten, klodser, papirskabelonen er tilført tekstilet. Tekstilerne har fået nyt liv med spændende overflader, måske en krave til jakken, lampeskærm, nye ærmer, stof til en nederdel… Vi vil også bruge krympestof og krympe tråd.
www.dmlj.dk Kursus nr. 17-3-15


til toppen

17-4  Skulpturelle objekter

19. – 25. april v/Grethe Wittrock
Med udgangspunkt i cirklen skal vi skabe skulpturelle objekter. Vi skal arbejde i skønne bæredygtige materialer, det kan være din gamle brugte sweater, dine tiloversblevne garner, reb fundet i skure og ved stranden, gamle duge og sengelinned etc.
Teknikkerne vi vil bruge, spænder fra snoning, fletning, bevikling, klipning, skæring, hulperforering og knytning.
Vi vil bruge gentagelse af et cirkelelement til at skabe skulpturen.
Gentagelse af en teknik kan ofte fremhæve et materiales skønhed og skabe et harmonisk værk. Medbring egne materialer. www.grethewittrock.com
Kursus nr. 17-4-15


til toppen

17-5  Sy nyt design af brugte tekstiler

19. – 25. april v/Victoria Ladefoged
Re-cycling. På kurset skal vi lave et nyt stykke tøj i genanvendte materialer eller måske flere. 
Ugen har temaet cirkler og vi skal bruge denne form, både som udgangspunkt for nogle enkelte mønstre, som dekoration på tøjet og som inspiration til detaljer s.s. lommer, kraver o.l. 
Der vil være mønster til forskellige enkle designede modeller, som vi vil kunne nå at sy på de 2 dage. I vil få gode ideer til hvordan man kan lave nyt tøj af kasserede tekstiler og få teknisk hjælp til at fremføre jeres ideér.
www.a.m.victoria.dk Kursus nr. 17-5-15


til toppen

17-6  Cirkler i/på/med pels

19. – 25. april v/Eva Lepri
Cirkler er runde… Men er pels rundt? Ikke som udgangspunkt – men det kan det blive! Pak din gamle aflagte ræve-, sæl, eller minkpels, din mormors minkhat, eller hvad du ellers har af genbrugspels og skind, du ikke har noget imod at skære i stykker, og kom og leg.
Vi skal lave (cirkel)runde puder, (cirkel)runde huller, (cirkel)runde bolde og cirkler på højkant. Ja, simpelthen CIRKLER i/på/med pels. Kursus nr. 17-6-15


27 sommerkursus
re-design, maskinstrik, billedvævning, syning, æsker

Sommerkursus i Skals er som en ferie, hvor du bliver fyldt op med inspiration og ro. Med dygtige lærere og andre elever fordyber du dig i nye teknikker samtidig med, at du udvikler dig selv og dit håndværk.
Vælg mellem følgende fag:
Re-design v/Amy Lyngaa, maskinstrik v/Dorthe M.L. Jensen, billedvævning v/Anet Brusgaard, syning v/Birgit Gillings og æsker v/Louise Lerche.
Udover undervisningen er der forskellige aktiviteter: foredragsaftener, markedsaften og udstilling, hvor vi ser hinandens arbejder. Vi tager på udflugt og besøger værksteder og udstillinger.
Se mere under hvert enkelt fag.

27-1 Re-design af tekstiler sommerkursus 27

28. juni – 04. juli v/Amy Lyngaa
Re-design af tekstiler til bolig og krop
At arbejde med re-design er både bæredygtighed og sund fornuft! I gamle tekstiler får man meget forærende; fine overflader, spændende sømme og sjove former, og med gamle presenninger, voksduge og regntøj kan skabes nye punge og tasker…
Vi skal arbejde med at re-designe tøj, tilbehør og boligtekstiler, vi skal trykke, brodere og nytænke de gamle tekstiler, så de bliver individuelle og personlige. Med udgangspunkt i egne, gamle medbragte tekstiler skal vi skabe nye puder, trøjer, tasker, viskestykker og meget mere… Kursus nr. 27-1-15


til toppen

27-2 Maskinstrik sommerkursus 27

28. juni – 04. juli v/Dorthe Merete Lykke Jensen
Rib - riller – folder – plissé – struktur
Vi skal udforske ribapparatet og strikkemaskinen og strikke interessante overflader, der buler og bobler, er ruflet, folder og drejer. Vi gør brug af de mange forskellige garnkvaliteter, farver, asymmetriske mønstre, kanter og finish. Strikkeprøver der omsættes og beregnes til din personlige model, boligtekstiler eller måske en lampeskærm...
Om du er nybegynder eller øvet strikker - alle kan være med på det niveau man er på… En uge med maskinstrik – om du vil strikke med eller uden ribapparat. www.dmlj.dk Kursus nr. 27-2-15


til toppen

27-3 Billedvævning   sommerkursus 27

28. juni – 04. juli v/Anet Brusgaard
Billedvævning er en dejlig langsommelig sag, som får os til at glemme tid og sted, fordybelse. 
Vi vil koncentrere os om at væve små intense billeder, som ofte kan blive mere udtryksfulde end store billeder. Vi tager udgangspunkt i et motiv, du kunne tænke dig at arbejde med og evt. har udvalgt inden kursets start.
Man kan næsten alt:  - boltre sig i materialer- uld, silke, hør, bomuld, og farver og opleve hvordan et lille motiv, hvad enten det er abstrakt eller naturalistisk, kan få et levende udtryk i det lille format. www.airfloss.dk
Kursus nr. 27-3-15


til toppen

27-4 Syning   sommerkursus 27

28. juni – 04. juli v/Birgit Billing
En skøn og inspirerende højskoleuge med syning og modeludvikling. Kurset tager udgangspunkt i sommerens lette kjoler og bluser.
Den enkelte elev arbejder med beklædning efter eget valg og der gives
individuel rådgivning i mønster tilretning i forhold til personlige mål, samt valg af model i forhold til kropsbygning.
Alle deltagere får rådgivning i materialevalg, sy teknik, ideudvikling samt
masser af tips og ideer. Et lille udvalg af metervarer og sytilbehør kan købes på skolen. Kursus nr. 27-4-15


til toppen

27-5 Æsker – pap, papir og plexiglas   sommerkursus 27

28. juni – 04. juli v/Louise Lerche
Æsker er optimale til opbevaring af småting, og hvorfor ikke gøre dem spændende og flotte at have stående fremme?
Er du til farve- og mønstersammensætning, leg med lim og papir og mm-præcision, så er dette kursus lige noget for dig. Vi skal hygge os med pap og papir og for dem, der har lyst – låg i plexiglas. Du lærer at lave dine egne æsker helt fra bunden efter ønskede mål, og herefter at beklæde dem med papir.
Der vil ligeledes på dette kursus være mulighed for at brodere samt montere broderiet på eksempelvis æskens låg.  Mulighederne er mange – kun fantasien sætter grænser. Kursus nr. 27-5-15


til toppen