Foredrag 2017/2018
Skals – højskolen for design og håndarbejde tilbyder en række foredrag for alle interesserede med fremtrædende designere og kunstnere:

Temaet er "blomster". Vi har inviteret tre forskellige foredragsholdere til at fortælle om emnet. Efter hvert foredrag byder vi på et glas vin.
I februar åbner vi dørene, så alle kan følge kredsmesterskabet i blomsterbinding og samtidig deltage i forskellige workshops med blomster – vævede, broderede, syede, strikkede blomster…

I forbindelse med en ny indretning af vores bibliotek støttet af Statens Kunstfond, vil møbelarkitekten Chris Liljenberg Halstrøm, fortælle om hele forløbet.

Entré: 100 kr. Grupperabat, 5 billetter 400 kr.
Studerende: 50 kr. Grupperabat, 5 billetter 200 kr.
Medlemmer af elevforeningen og skolekredsen: Gratis adgang
Tilmelding: i højre margen under tilmelding
eller på telefon 86694064 (hverdage 8.30-15.30)


Foredrag d. 19. september 2017, kl. 19.00
Mette Holm,
oversætter
Mette Holm, den japanske forfatter Haruki Murakamis danske oversætter, vil denne aften fortælle om blomsternes betydning i Japan.
I Japan har man 72 årstider og hver eneste årstid har sit særpræg og sin blomst. Faktisk er det meget sigende, at det japanske ord for fyrværkeri er blomsterild - - for æstetisk set mødes man af et rent blomster-fyrværkeri i Japan. Hør mere om alle de steder, man møder blomsterne, og ikke mindst om de mange betydninger, de har for en japaner.

Thomas Wolsingwww.danskforfatterforening.dk



Foredrag d. 8. januar 2018, kl. 19.00
Effi Pingel,
fleuriste
I mit oplæg fortæller jeg om, hvad det vil sige at være fleuriste og hvad det betyder for mig at arbejde med et fag som nærmest er uddødt i Danmark. Hvor henter jeg min inspiration? Og hvad kræver det at kunne holde et sådan håndværk i live?
Gennem billeder fortæller jeg min historie og jeg præsenterer nogle af de opgaver, jeg har lavet gennem tiden. Jeg vil b.la. komme ind på mit ophold i Paris, hvor jeg arbejdede på et atelier, hvor vi b.la. lavede accessories til modehuse som Galliano, Dior, Chanel og Christian Louboutain.
Foruden dette vil jeg vise nogle af mine seneste opgaver, som har udviklet sig en del fra kun at være blomster lavet i silke. Ud over selve oplægget vil jeg medbringe nogle forskellige typer værktøj samt blomsterprøver i forskellige materialer. Effi Pingel er bl.a. kendt fra "Made in Denmark" på DR1

Peter Callesenwww.effipingel.dk



Blomsterdag på Skals d. 25. februar 2018, kl. 10.00 – 18.00
Denne søndag, holder vi åbent hus. Her får du mulighed for at følge Kredsmesterskabet i blomsterbinding i Midtjysk afdeling.
Udover at følge konkurrencen tæt fra sidelinjen vil skolen tilbyde forskellige workshops, hvor du kan arbejde med "blomster" inden for broderi, syning, strikning, vævning…
Der vil være mulighed for at købe fine buketter og lettere forplejning i løbet af dagen.
Entré 20 kr. Pris for workshops 50 kr.
– billetter bestilles på mette@skals.nu eller købes ved indgangen.



Foredrag Marianne Eriksen Scott-Hansen d. 22. marts 2018, kl. 17.00
M.E.S.H. har under navnet "Daughters of Style" gjort sig bemærket på den internationale modescene som en del af den eksperimenterende modes avantgarde.
Hun opnåede hurtigt international anerkendelse for sine unikke håndlavede accessories. Hun har designet alt fra "fashion" til "fine jewellery" for kunder som Levis, Kopenhagen Fur og Georg Jensen. Udvalgte eksemplarer af hendes tøj og smykker er repræsenteret i D-signmuseum Danmarks permanente udstilling. I 2000 modtog M.E.S.H "Den Gyldne Pelsnål".
Gennem det seneste årti har M.E.S.H. designet ikke blot accessories og dekoration til kroppen, men senest i eget navn, også store og små udsmykninger til rum og interiører. Hun har overført sine rafinerede klippeteknikker til alle afskygninger af papir i sine "papir couture" ruminstallationer.

Fine cell workwww.couturebymesh.wordpress.com


Chris Liljenberg Halstrøm, møbeldesigner - dato og tidspunkt kommer senere
I forbindelse med Statens Kunstfonds bevilling til indretningen af skolens bibliotek vil skolen i slutningen af 2017 starten af 2018 invitere til et åbent hus arrangement, hvor møbeldesigner Chris Liljenberg Halstrøm vil fortælle om projektet. TV m/v følger hele forløbet.
Når projektet er færdigt bliver arrangementet annonceret påwww.skals.nu

www.chrisliljenberghalstrom.com


Afholdte foredrag 2016 - 2017

Foredrag d. 29. november 2016, kl. 19.00
Thomas Wolsing, kunstner
Thomas Wolsing uddannet på Det Jyske Kunstakademi samt Det Kgl. Danske Kunstakademi, og bosiddende i Thy.
Han arbejder som kunstner og kurator og er i de senere år mest kendt for værker, der skildrer forfaldne ofte nedrivningstruede bygninger og steder i det såkaldte "udkantsdanmark". Det særlige ved arbejderne er, at de stiliserede motiver er udført i stramajbroderi.
Hans fokus på udkanten og idéen om at brodere motiver af faldefærdige huse problematiserer forholdet mellem by og land, dengang og nu.

www.thomaswolsing.dk

 

Fyraftensforedrag d. 9. januar 2017, kl. 17.00
Peter Callese
n, billedkunstner
Ud af Intet
Billedkunstneren Peter Callesen har i de senere år hovedsagligt arbejdet
med det hvide papir, ofte blot et A4-ark, som udgangspunkt for store
eksistentielle emner som livet, døden, troen, tvivlen, opstandelsen –
men også dramatiske og eventyrlige fortællinger.
Ud af papiret skærer han silhuetter, som transformeres til små fantastiske 3-dimmensionelle figurer, som ofte står i kontrast til den silhuet, som de efterlader.
Peter Callesen vil præsentere os for sine mange værker samt fortælle om tilblivelsen og tankerne omkring værkerne.

www.petercallesen.com

 

Foredrag på engelsk d. 4. april 2017, kl. 19.00
Fine cell work
I engelske fængsler broderer de indsatte smukke eftertragtede puder i korssting. Organisationen "Fine cell work" kommer til Skals og fortæller om arbejdet med at resocialisere hærdede kriminelle gennem håndarbejde.

Fine Cell Work is a UK­based charity that trains prisoners in high­quality, paid, creative needlework which they complete in their cells, to foster hope, self­belief and discipline. Prisoners are taught by experienced volunteers, and their work is then sold all around the world.
This talk from an experienced prison volunteer will tell you more about the work of the charity, and how stitching can provide a lifeline to those inside British prisons.

www.finecellwork.co.uk




Afholdte foredrag 2013 - 2015

Foredrag d. 5. april 2016, kl. 19.00
Anne Sofie Madsen,
designer
Uddannet DKDK Designskole, praktik hos John Galliano og Peclers, Paris.
Ansat som juniordesigner for Alexander McQueen, London.
Debuterede 2011 på den danske modeuge. Modtaget sponsorater i form af shows - London, St. Petersburg og New York Fashion Week. 2014 optaget af The Fédération på det officielle Prêt-a-Porter schedule, Paris.
Modtaget priser: GenArt's Frech Faces (NY), Dansk Fashion Awards 2012 og Ones to Watch. Vandt DANSK Design Tallent pris 2013. Udtaget af Sara Maino til at udstille med Italian Vogue, modeugen i Milano.
Arbejder som illustrator, publiceret i internationale og danske magasiner. 2011 billedbog på Rosinante & Co.

www.annesofiemadsen.com



Foredrag d. 25. februar 2016, kl. 19.00
Anders Byriel,
Kvadrat
Kvadrats rejse ind i kreativ kultur. Relationen mellem at komme fra Skandinavien og at arbejde i en ren kosmopolitisk sammenhæng. Kvadrat er baseret i Ebeltoft, men via 23 datterselskaber i Europa og Asien og en årlig berøringsflade med 20.000 arkitekter og designere er det nødvendigt at forholde sig til en global designkultur.

www.kvadrat.dk



Foredrag d. 12. januar 2016, kl. 19.00
Hans Henrik Sørensen,
one collection "house of finn juhl"
Dansk design og møbelproduktion idag.
Hans Henrik Sørensen vil tale om relanceringen af Finn Juhls møbler, i en moderne virkelighed, men også om det at udvikle og producere nyt design, herunder "One Collections" store projekt i FN hovedkvarteret i New York.

www.onecollection.com



Foredrag d. 9. november 2015, kl. 19.00
Isabel Berglund,
tekstilkunstner
Isabel Berglund udfører værker udformet i strik og sammensætter elementer fra strikkens, designindustriens og kunstens verden og twister deres betydning. Værkerne handler om identitet og overflade, ofte inddrages deltagere i værkerne - det handler om personlige håndaftryk og at udføre noget i fællesskab.

www.isabelberglund.dk

 

Foredrag d. 19. marts 2015, kl. 19.00
Lotte Dandanell

Chefkostumier og billedkunstner Lotte Dandanell har opnået alt hvad man kan ønske sig som chefkostumier. På CV'et står bl.a.: Alle kostumerne til "Olsen Banden" – hvor tegningerne til Yvonnes kjoler, i anledning af Tsunamien,
blev solgt på Lauritz.com for 132.600 kr.
Hun har stået for kostumerne til 84 afsnit af "Huset på Christianshavn", været
kostumekonsulent på dronning Margrethes film "De vilde svaner" og derudover lavet kostumer til et hav af film og teaterstykker.
Lotte Dandanell vil fortælle om sin uddannelse og hvordan man laver kostumer til film. Hun vil vise små klip fra "Olsen-Banden", "Peter von Scholten", "Hamsun" (som fik en Robert pris for bedste kostume) og "Håkon Håkonsson"
(ungdomsfilm produceret af Walt Disney).
Derudover vil der være mulighed for at se nogle af hendes mange stofcollager
og forskellige kreationer syet i stramaj.

www.lottedandanell.blogspot.dk



Foredrag d. 12. februar 2015, kl. 19.00
Sergei Sviatchenko
Viborgenseren kåret som "Danmarks bedst klædte mand" Sergei Sviatchenko - arkitekt, kunstner, fotograf, blogger og conasisseur inden for mode og stil.
Førhen, var Sergei Sviatchenko primært kendt i kunstkredse, men efter han blev kåret som 'Bedst klædte mand i Danmark' af modemagasinet Euroman, har han været toppen af poppen indenfor collage kunst i hele verden.
Sergei Sviatchenko– er en multikunstnerisk personlighed og står bag den ikoniske blog 'Close Up and Private', hvor han hylder den mandlige mode fra hele verden.
Sergei Sviatchenko har revolutioneret herretøjets billedsprog alene ved hjælp af sin unikke måde at tage fotografering og kompositionerne deri.

www.sviatchenko.dk


Foredrag d. 11. november 2014, kl. 19.00
Ole Jensen
Industriel designer Ole Jensen er oprindelig uddannet keramiker og en af Danmarks betydelige formgivere.
Fælles for Ole Jensens design er hans evne til at forene helt almindelige praktiske funktioner med et legende og skulpturelt udtryk.
Ole Jensen har gennem årene arbejdet i mange forskellige materialer og sammenhænge og han veksler gerne mellem design der er lavet i hånden og design der er fremstillet industrielt. Hånddrejede rødlersfade, bløde opvaskebaljer, koste og fejeblade, lamper, kongeligt porcelæn og stærksfarvet lertøj i en skønsom blanding.
I den større offentlighed er han især kendt for sit design i samarbejde med bl.a. Royal Copenhagen, Muuto, Normann Copenhagen og Louis Poulsen, men han vender til stadighed blikket mod den inspiration der udspringer i håndens arbejde, leret og keramikken.

www.olejensendesign.com


Foredrag d. 25. september 2014, kl. 19.00
Laura Baruël Poulsen
Beklædning som kunstnerisk udtryksform:
Modedesigneren Laura Barüel hører til de"fremstormende talenter" i dansk design. Hendes kjoler, der balancerer på kanten mellem design og "fri" kunst, vakte berettiget opsigt, da de i 2007 for første gang blev vist for offentligheden, både på Designmuseum Danmark og Biennalen i Kolding – kjoler skabt i plantefibre, i bregner, tang og græs.
På dette foredrag vil hun fortælle om sit arbejde og vise eksempler på sine arbejder, heriblandt udstillingsprojektet "Bjerglandskab" fra den aktuelle udstilling "Rokoko-Mania" på Designmuseum Danmark.
Desuden vil hun tale om temaet: Beklædning og tekstil som kunstnerisk udtryksform.

www.baruel.dk



Foredrag d. 10. april 2014, kl. 19.00
Jørgen Simonsen

Dansk Haute Couture designer bosat og virkende i Paris siden 1991, gæster Skals torsdag d. 10. april 2014, med et foredrag om Haute Couturens historie, relevans, placering og fremtid i modebilledet anno 2014.
Jørgen Simonsen er den eneste danske designer, ud over Erik Mortensen, der som ansvarshavende chefdesigner har fremvist Haute Couture under modeugerne i Paris.
Der vil være konkrete eksempler på hans værk fra de forskellige modehuse som John Galliano, Givenchy, Versace og Valentino, hvor han har virket, og det er netop grundet hans årelange erfaringer i denne helt unikke, inspirerende,
specielle, eventyragtige og drømmende gren af modebranchen, han hermed vil føre publikum ind i en verden, der ellers normalt kun er de få beskåret.

www.jorgensimonsen.com


Foredrag d. 12. november 2013, kl. 19.00
Sarah Becker

Brodeusen Sarah Becker vil vise og fortælle om sit arbejde med broderiet. Sarah Becker arbejder med mange forskelige materialer, når hun "tegner og maler" med tråde i mange tykkelser lige fra hendes tidlige arbejde –
Paris haute couture til tasker, jakker og møbler...
Sarah Becker henter stor inspriation fra sine rejser og en stor tilbage vendende fasination af dyr, som rummer mange smukke farver og silhouetter med genkendelige ligheder – fra hellige køer, får og slanger til insekter ...
Sarah Becker har tidligere arbejdet for:
Dior huset · John Galliano · Max Mara · Fendi · Noir · Baum und Pferdgarten · Fritz Hansen · Gubbi.
Accessories til bl.a. Caroline Henderson og Pernille Rosendahl.

Se DRk's kortfilm "Handmade" om Sarah Becker
www.sarahbecker.dk


Foredrag d. 18. februar 2014, kl. 19.00
Cecilie Manz

Industriel designer Cecilie Manz er en af landets førende designere. I 1998 grundlagde hun sit eget studie i København.
Hun er kendt for at designe møbler, glas, lamper og relaterede produkter primært til hjemmet. En opgave eller et projekt indeholder ofte nøglen til inspiration; ideerne kommer ikke af sig selv men fra benarbejde, skitser og forsøg.
"Mit arbejde går indefra og ud, et projekt skal besidde en sund, stærk og relevant idé eller funktionel begrundelse, før jeg tager fat på det fysiske design. Mit arbejde har altid drejet sig om enkelhed - processen med at arbejde mod et rent, æstetisk og fortællende objekt."

www.ceciliemanz.com


Foredrag d. 27. februar 2014, kl. 19.00
Vibeke Lindhardt

Bispekåber – pragt, dragt og magt
Foredrag med tekstilkunstner Vibeke Lindhardt

På 28 år blev 15 nye bispekåber skabt. Med udgangspunkt i de nye bispekåber fortæller tekstilkunstner og cand.pæd. Vibeke Lindhardt bispekåbernes historie.
Tekstilkunstneren Vibeke Lindhardt vil give en personlig beretning om at tage del i skabelsen af bispekåben til Roskilde domkirke og om at samarbejde med Hendes Majestæt Dronningen. De 15 nye bispekåber vil blive præsenteret som både pragttekstiler og rituelle dragter, som kunsthåndværk og brugsgenstande.
Vibeke Lindhardt vil gennem købernes historie redegøre for perspektivet af de sidste 30 års kirkelige tekstilkunst. Billeder samt materialeprøver vil ledsage den levende beskrivelse.
Dette foredrag Pris: 60 kr. (inkl. et glas vin)
Arrangører: LOF og skals højskole

www.vibekelindhardt.dk